Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 34+4 – Sådan foregår registrering af navn
facebook pinterest twitter

Uge 34+4 – Sådan foregår registrering af navn

Avatar
8 februar 2013, 14:17 cont

uge-34+4

Som terminsdatoen nærmer sig, er du måske begyndt at spekulere på, hvordan man egentlig registrerer barnets navn.

 

Sådan foregår registrering af navn

Når det kommer til registrering af navn, kan man faktisk ikke holde kirken helt udenfor.

Der er ikke som sådan en religiøs handling over navneregistrering, medmindre I vælger at døbe jeres barn, selvfølgelig.

Hvis barnet ikke skal døbes, skal I udfylde en blanket på borger.dk og indsende blanketten elektronisk til det sogn, I hører til.

Når navngivningen er registreret og godkendt, modtager jeres barn sit sundhedskort fra regionen.

Registreringen af navnet skal finde sted inden jeres barn fylder 6 måneder.

Læs mere om: navneregistrering og registrering af faderskab her.

 

Baby uge 34+4 – bliver tykkere

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 8,6 cm. Mavens omkreds er ca. 30,9 cm, og lårbenet er ca. 6,6 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 1800 og 2850 g.

Dit barn begynder at få et tykkere fedtlag, som vil hjælpe dit barn med at holde sig varmt, når det er ude af din mave. Dit barn bliver rundere at se på, og huden bliver glattere.

Scanningsbillede af baby uge 34+4

 

Dagens soundtrack

Venter du en pige, så er der masser af inspiration til søde pigenavne i denne klassiker.

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig. Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.