Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 34+3 – Hvordan får du dit barn til at sove?
facebook pinterest twitter

Uge 34+3 – Hvordan får du dit barn til at sove?

Avatar
9 februar 2013, 14:11 cont

Gravid lærer at få sit kommende barn til at sove i uge 34+3

Det er nok ikke en nyhed for dig, at du formentlig kan se frem til lang tid med mindre søvn, når dit barn kommer til verden.

Når dit barn er helt nyfødt, vil du oftest kunne flytte rundt på det, uden at det vågner. Mange vil opdage, at barnet sover bedst og længst, når det er trygt i et par arme.

Det er imidlertid ikke altid praktisk at lade barnet sove udelukkende i armene, da det forhindrer dig i at foretage dig noget, mens dit barn sover.

En løsning på dette er for nogen at bruge en slynge eller en vikle. Så kan du have hænderne fri, og stadig give din baby en masse nærhed og tryghed – det kan din baby ikke få for meget af.

Læs om: slynger, vikler og bæreseler her.

 

Hvor meget sover dit barn?

Der er allerede fra fødslen stor forskel på, hvor længe børn sover ad gangen, og det vil garanteret blive et emne, der kommer til at fylde rigtig meget blandt dig og dine veninder, i din terminsgruppe samt mødregruppe.

Nogen få er ‘heldige’ og får et barn, der altid falder i søvn med det samme, uden problemer.

De fleste vil dog opleve perioder, hvor det er rigtig svært at få barnet til at sove. Nogle af disse perioder kan skyldes udviklingsspring, også kaldet tigerspring.

Læs mere om: de ti udviklingsspring i babykalenderen.

 

Pas på dårlige søvnmønstre

Mange havner i dårlige søvnmønstre. Når søvn først er blevet en udfordring, vil mange blive anspændte omkring putningen, og det kan barnet mærke.

I kan prøve at træde et skridt tilbage og se på, hvordan jeres putteritualer er. Måske vil I på den måde blive opmærksomme på nogle uhensigtsmæssige mønstre.

Det er dog også vigtigt, at I ikke prøver noget nyt hver dag, da det også vil forvirre jeres barn.

Hvis putteritualet er det samme hver dag, vil barnet bedre kunne forberede sig på, hvad der skal ske.

Du vil garanteret blive mødt af en masse råd og holdninger til, hvordan et barn skal puttes.

Tag imod de råd du kan bruge og overhør dem, der ikke passer til jer. Der er stor forskel på hvilke metoder forældre bruger.

Det vigtigste er, at du følger din mavefornemmelse.

Dog vil vi kraftigt opfordre til at du ignorerer eventuelle råd om at dit barn skal græde sig selv i søvn. Børn skal IKKE græde sig selv i søvn – forskning viser, at det skader neurologisk og stresser dit barn. Det er en gammeldags og forældet metode, der ignorerer barnets behov. Intet barn bør græde sig selv i søvn.

Læs: Derfor skal dit barn ikke græde sig i søvn & Inspiration til putterutinen

 

Snak med sundhedsplejersken om søvn

Husk, at I også altid kan kontakte jeres sundhedsplejerske for at få råd til, hvad I kan gøre.

Hvis du lider af søvnmangel, så prøv at sove så meget som muligt og lad rodet ligge. Det er vigtigere, at du har energi til hverdagen, end at jeres hjem er toptunet.

De fleste vil også være forstående for, at der er rod i hjemmet, når der er et spædbarn i hjemmet. Hvis de ikke er, kan du jo bede dem om at tage rodet selv.

Læs også: Tryg nattesøvn uden gråd

 

Barnets udvikling uge 34+3

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 8,6 cm. Mavens omkreds er ca. 30,8 cm, og lårbenet er ca. 6,6 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 1800 og 2850 g.

På ultralydsscanninger ser man ofte, at barnet sutter på sin tommelfinger.

Dit barn er i gang med at lære den komplekse øvelse at sutte på tommelfingeren, mens det trækker vejret. Denne øvelse er nødvendig for, at dit barn kan amme og trække vejret samtidig.

Scanningsbillede af baby uge 34+3

 

Dagens grin

Søvnen kan overmande børn på de særeste tidspunkter.

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.