Uge 33+5 – Bliv klar til fødslen med en stærk bækken
Der er uendeligt mange virkelig gode grunde til at få en super stærk bækken – udover bedre sex.
En stærk bækken hjælper dig nemlig også med at føde og gør din fødsel mindre smertefuld.
Bliv klar til fødslen – træn dit bækken!
Et stærkt bækken kan hjælpe dig til en mere smertefri graviditet og kan være med til at gøre fødslen nemmere.
Du kan styrke dit bækken med nogle meget enkle bækkenbundsøvelser, som de fleste kan være med på.
Du kan endda lave dem på dit arbejde i en kort pause.
Når man er mere end fire måneder henne – som du er nu – skal bækkenbundsøvelserne laves opretstående, eller på alle fire. Du bør ikke længere ligge på ryggen, når du laver dem.
Vejledning til øvelse
Stil dig med ret ryg op ad en væg og slap af i rygraden. Træk nu vejret dybt ind og pres det nederste af din ryg ind mod væggen, så der ikke længere er et hulrum mellem din ryg og væggen.
Ånd ud, slap af i ryggen og gentag øvelsen i ca. 5 minutter.
Lav gerne øvelserne flere gange om dagen, når du har mulighed for det.
De er simple, men kan gøre en stor forskel i de sidste uger af din graviditet og ikke mindst under fødslen!
Læs også: Derfor skal gravide motionere
Baby uge 33+5 – dit barn snakker
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 8,4 cm. Mavens omkreds er ca. 30,1 cm, og lårbenet er ca. 6,4 cm.
Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 1700 og 2600 g.
Hvis du venter tvillinger, kan de komme når som helst nu, selvom der stadig er ca. 6 uger til din terminsdato.
Der er ikke stille i din livmoder – dit barn er faktisk udsat for konstant støj bl.a. fra dit hjerte og dit åndedrag.
Dit barn har vænnet sig til gentagne lyde og er begyndt at lagre kendte lyde, såsom din stemme.
Dit barn kan godt blive forskrækket og øge hjerterytmen, hvis det bliver udsat for pludselige, høje lyde og barnet vil vende sig mod lyden.
Sådan er det at være forældre…
Få et godt grin og et indblik i, hvordan dit liv kommer til at ændre sig.