Uge 32+1 – Skal dit barn døbes eller navngives?
Hvis du ikke er en af de heldige, der er gået på barsel endnu, går du måske og drømmer om, hvad du skal lave, når arbejdstøjet er lagt på hylden.
Døbes eller navngives?
Hvis I har planer om at døbe eller navngive jeres kommende barn, er der masser, du kan begynde at overveje.
For nogen giver det sig selv, om det kommende barn skal døbes eller navngives, og der er ingen tvivl om, hvad dåben betyder for den enkelte familie.
Fald i døbte børn
Antallet af døbte børn er faldet støt i mange år. I 1990 blev 80,6 % af alle nyfødte børn i landet døbt, i 2012 blev 65,6 % af alle nyfødte døbt, og i 2015 faldt tallet til 61,5 %. Procentdelen af døbte børn afhænger også meget af landsdelen. I København blev f.eks 41,2 % af alle nyfødte døbt i 2012, hvor tallet var på 39,6 % i 2015. (Kilde: Kirkeministeriet)
For nogen er dåben stadig en religiøs handling, mens det for andre mere er bygget op omkring traditioner.
Flere børn navngives
I takt med at antallet af døbte falder, vælger flere at holde en navngivningsfest – det er en ren privat affære og involverer ikke nogen statslige institutioner, medmindre man da vælger at slæbe hele forsamlingen med på kirkekontoret, når man underskriver navneattesten.
Hvis I vælger at holde enten barnedåb eller en navngivningsfest.
I kan få inspiration til: hvordan I finder det bedste lokale til jeres arrangement. – Selvom der står dåb i artiklen, kan man jo godt bruge rådene til navngivningen 🙂
Der er selvfølgelig også nogen, der vælger ikke at holde nogen form for navnefest.
Find en løsning I har det godt med
De fleste har nok allerede vendt emnet med deres kæreste, eller har i hvert fald en god idé om den andens mening om emnet.
Hvis det ikke er noget, I har snakket om, er det nok en god idé at få det vendt – der er rigeligt med ting I skal tage stilling til, når først barnet er ude.
Selvom nogen måske føler sig bundet af familietraditioner, og af at bedstemor måske bliver sur, hvis barnet ikke bliver døbt, så husk, at det udelukkende er jeres beslutning.
Tag en beslutning I begge har det godt med og stå fast ved den!
Dåb og navngivning er et emne, der ofte bliver taget op i debatten.
Læs her: et eksempel på en debat om dåb vs. navngivning.
Barnets udvikling uge 32+1
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 8,1 cm. Mavens omkreds er ca. 28,6 cm og lårbenet er ca. 6,1 cm.
Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 1500 og 2400g.
Omkring denne uge vil dit barns negle være vokset ud til fingerspidserne. Der er ingen fare for at barnet kradser hul på noget inde i livmoderen, da neglene stadig er meget bløde.
Det er først et stykke tid efter fødslen, at barnets negle bliver hårde.
Sådan ønsker man IKKE, dåben skal forløbe…