Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 31+5 – Husker du knibeøvelser?
facebook pinterest twitter

Uge 31+5 – Husker du knibeøvelser?

Redaktionen
1 marts 2013, 10:54 Redaktionen

Gravid kvinde laver knibeøvelser for at træne bækkenbunden i uge 31+5

I denne uges motionsråd sætter vi fokus på knibeøvelser. Det kan ikke understreges nok, hvilken gave det er til dig selv at lave knibeøvelser hver dag, når du er gravid – og efter!

 

En stærk bækkenbund med knibeøvelser

Et stærkt underliv støtter din blære, dine tarme og kan være med til at forebygge inkontinens – en lidelse, hvor man ikke har kontrol over sin blære.

Et stærkt underliv kan også gøre fødslen lettere og kan være med til mindske risikoen for bristninger under fødslen.

 

Gratis e-bog om en stærk bækkenbund

Under fødslen bliver underlivet udvidet så meget, at det er vigtigt at fortsætte med knibeøvelserne efter fødslen, for at sikre at man får genopbygget musklen, så der heller ikke efterfølgende opstår inkontinens.

Derfor har Min-Mave i samarbejde med fysioterapeut Elin Solheim, lavet en e-bog, der guider dig til en stærk bækkenbund.

Du kan downloade e-bogen her.

 

Baby uge 31+5: Se ansigtsudtryk

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 8,0 cm. Mavens omkreds er ca. 28,2 cm og lårbenet er ca. 6,0 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 1400 og 2200g.

Det er ikke kun musklerne i dit barns arme og ben, der styrkes – dit barns muskler i ansigtet bliver også stærkere. Man kan derfor ofte se sjove ansigtsudtryk ved scanninger, der ikke har noget med barnets sindstilstand at gøre.

Scanningsbillede af baby uge 31+5

 

Gode råd om knibeøvelser

Min-Mave-brugerne er altid klar til at hjælpe!
En bruger havde svært ved at lave knibeøvelser og søgte råd hos andre.

Her er hvad Manami87 svarede:

“Jeg har også haft problemer med at lave knibeøvelser uden at bruge baller og mave også, men fik faktisk held af det her den anden dag, da jeg sad på toilettet efter jeg havde tisset.

Du kan måske prøve at forestille dig, at du skal holde op med at tisse.”

 

Knibeøvelser med sexlegetøj

Der findes nogle bækkenbundskugler, som mange finder gavnlige til at genoptræne bækkenbunden med.

 

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.