Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 30+5 – Det rigtige udstyr til træning under din graviditet
facebook pinterest twitter

Uge 30+5 – Det rigtige udstyr til træning under din graviditet

Avatar
8 marts 2013, 13:11 cont

Uge-30-5

Jo længere hen du kommer i din graviditet, jo vigtigere er det, at du sørger for, at din krop har det behageligt, mens du træner.

I denne uges motionsråd sætter vi derfor fokus på hvilket udstyr, du kan have brug for.

 

Tips til træning i graviditet

 

#1 En støttende sål i skoen

Hvis du løber under graviditeten, kan det måske være nødvendigt med en ekstra sål i skoen for at undgå, at du overbelaster din hæl.

 

#2 En sports-bh der passer

Til alle former for motion, træning og øvelser, kan det være godt med en god, støttende bh – dine bryster er formentlig vokset, tynger en del mere og har derfor brug for mere støtte.

 

#3 En vandflaske

Du bliver formentlig hurtigere udmattet og tørstig end normalt – sørg derfor altid for at have en flaske vand inden for rækkevidde.

 

#4 Mobiltelefon og sygesikringskort

Det kan også være, at du skal begynde at overveje at have din mobil og dit sygesikringskort på dig – især hvis du træner alene og udenfor.

Her kan du få: Masser af tips til sunde snacks – man bliver jo sulten af at træne!

 

 

Barnets udvikling uge 30+5

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 7,7 cm. Mavens omkreds er ca. 27,2 cm og lårbenet er ca. 5,8 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 1200 og 1900g.

Dit barns lunger og fordøjelsessystem er næsten fuldt udviklede. Dit barn vil åbne og lukke øjnene og kan formentlig se, hvad der sker inden i livmoderen.

Forskere mener også, at barnet kan skelne mellem lys og mørke, og nogle mener, at man kan stimulere barnets syn ved at have maven i lys.

Hvis du lyser på maven med f.eks en lommelygte, vil du måske opleve, at dit barn flytter hovedet mod lyset og måske endda prøver at række ud efter lyset.

Scanningsbillede af baby uge 30+5

 

 

Video: Træning sidst i graviditeten

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig. Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.