Uge 29+3 – Sådan kan du skifte ble
Hvis du allerede har børn, eller bare har helt styr på det der med at skifte en ble, er der måske ikke noget nyt i det her.
MEN hvis du er mor for første gang og knap nok har set en ble før, er det måske meget rart at have en idé om, hvordan det foregår, og hvad det er helt nødvendigt at have inden for rækkevidde.
Morskolen: Sådan skifter du ble
Først og fremmest er en velindrettet og sikker pusleplads et rigtig godt udgangspunkt.
Det er ikke så vigtigt, om du køber et nyt puslebord med specielle rum til alt, eller om du bygger dit eget – så længe du er sikker på, at sikkerheden er i orden – selvfølgelig.
Det vigtigste er, at du har plads til det du skal bruge, så du ikke skal gå eller vende dig fra puslebordet.
Læs hvad andre mødre anbefaler: hvad du skal bruge til din pusleplads.
Det sker faktisk ret ofte, at børn på de særeste måder formår at trille ned, hvis ikke man har dem under konstant observation.
Det er derfor en rigtig god idé altid at have fyldt depoterne ved puslepladsen med bleer, vaskeklude, talkum, stofbleer, adgang til vand, og hvad der ellers skal bruges inden du går i gang med at skifte ble.
Og få en udførlig guide til: hvad du skal bruge, og til hvordan du skifter en ble.
Barnets udvikling uge 29+3
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 7,4 cm. Mavens omkreds er ca. 25,4 cm og lårbenet er ca. 5,5 cm.
Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 1100 og 1700g.
Overalt på din babys krop er der små bløde lanugohår. Det er også omkring denne uge, at der udvikles øjenbryn med kraftigere hår.
Håret på dit barns hoved bliver måske også længere nu, men der er meget stor forskel på, hvor meget hår det enkelte barn har i maven, og når det bliver født.
Det siger Min-Mave-brugere om det at skifte ble
Alle kan få brug for lidt hjælp til at skifte en ble 😉
Mumi11: “Vi er lige gået over til Up&Go bleerne eller buksebleerne som de også hedder i andre mærker.
Det går fint nok når hun kun har tisset, men synes da godt nok at det er noget – ja lort… at skifte når hun har skidt….!
Sidst der var “gevinst” i, endte det med lort ud over det hele, og hun fik da også lige lidt på låret og foden, så en tur i bad med hende…
De kan jo kun tages af på en måde, så forstår ikke rigtig hvordan man skal kunne gøre det uden at det ender i et værre svineri??”