Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 27+5 – Har din mand mærket, baby sparker?
facebook pinterest twitter

Uge 27+5 – Har din mand mærket, baby sparker?

Avatar
29 marts 2013, 11:41 cont

Gravid i uge 27+5 nyder sin mands reaktioner på at baby sparker

Der er rigtig mange gode grunde til at nyde, at du er gravid.

Det kan være hårdt at være gravid, men det er bare endnu mere grund til at nyde alle de fede ting, der også følger med.

 

Fars reaktion når baby sparker

Kan du huske, hvordan din mand reagerede, da du blev gravid? Måske havde han først et udtryk af chok, der – forhåbentlig – ændrede sig til stor lykke.

Og hvad med din mave? Mange mænd synes, det er en helt fantastisk forandring, du som gravid går igennem. Din mand vil måske kigge helt nyforelsket på dig og din voksende mave.

Det er også en helt fantastisk følelse, når I begge kan mærke jeres baby sparke inde i maven.

Selvom hormonerne indimellem kan give anledning til skænderier, opstår der også ofte en helt ny sammenhørighed, når man kan dele alle disse forandringer med hinanden.

Læs også: Kvinder stiller høje krav til deres mand og kommende far

 

Uge 27+5 – baby hikker

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 7,0 cm. Mavens omkreds er ca. 24,2 cm, og lårbenet er ca. 5,1 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 800 og 1250 g.

Fra omkring dette stadie af din graviditet begynder babyer ofte at hikke regelmæssigt.

Det er ikke noget, der generer dit barn, så nyd trygt den hyggelige fornemmelse og de små hop i maven.

Baby uge 27+5

Har far mærket baby sparke?

“Her ligger han tit på med hovedet på min mave når vi ser fjernsyn om aften så kan han mærke hende, men det typisk når andre vil mærke liv så er de stille :)”

– Fortæller Svith.

Få andre gode råd til, hvordan far mærker baby.

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.