Uge 26+0 – Fysiske forandringer
Når man bliver gravid, falder ens blodtryk. På dette stadie af graviditeten er det måske begyndt at stige en smule igen.
Hvis du begynder at hæve i ansigtet, får voldsom hovedpine, og dine fødder pludselig hæver meget, kan det være tegn på svangerskabsforgiftning.
Svangerskabsforgiftning er bl.a. karakteriseret ved meget højt blodtryk.
Det er dog helt normalt at fødder hæver, uden at der er tale om svangerskabsforgiftning. Så lad være med at skynde dig på hospitalet bare fordi de ser lidt større ud end i går.
Læs også: Svangerskabsforgiftning
Din krop uge 26/27. uge
Din livmoder vokser sig stadigt større, hvilket kan begynde at ændre på dit tyngdepunkt. Det kan strække og svække dine mavemuskler og kan være med til at give dig ondt i det nederste af din ryg.
Læs også: Derfor skal gravide motionere
Har du løsere led?
Der sker hormonelle forandringer i din krop, som er med til at løsne dine led og ligamenter, så du kan udvide dig til fødslen. Dette er også hårdt for din krop, da det hele bliver lidt ledløst.
Husk derfor at lave dine knibeøvelser og bækkenbundsøvelser, så dit underliv har noget at stå imod med.
Det kan efterhånden være hårdt for din ryg at stå, gå eller sidde i for lang tid af gangen.
Prøv at undgå at være i den samme position for længe ad gangen.
Uge 26+0 – Navlestrengen vokser
I denne uge vil dit barn vokse sig til at være ca. 33 cm og til at have en vægt på knap 1100 g.
Diameteren på dit barns hoved (målt fra øre til øre) vil i dag være ca. 6,5 cm, omkredsen ca. 25 cm. Mavens omkreds er ca. 22,3 cm, lårbensknoglen ca. 4,7 cm.
Navlestrengen vokser i takt med at barnet vokser og vil på dette stadie af graviditeten være omtrent lige så lang som barnet.
Hvad er bækkenets funktion?
“Bækkenets hovedfunktion er stabilitet. Det sidder lige i midten og er forbindelsen mellem overkroppen og underkroppen.
Derfor skal bækkenet kunne klare at overføre vægten fra hele overkroppen og hovedet til benene.
Derudover skal det kunne modstå de påvirkninger og kræfter der kommer fra overkroppen og underkroppen.”
Skriver Question.
Læs hele tråden med: detaljeret forklaring af de forskellige smerter i bækkenet