Uge 24+4 – Dyrk motion og få et klogere barn
Det lyder måske lidt underligt, at det skulle have indflydelse på dit barns intelligens, om du dyrker motion.
Ikke desto mindre peger forskning på, at børn født af gravide, der dyrkede motion under graviditet, scorer højere på intelligenstests allerede fra 5-års alderen.
Motion booster hjernen
Motion under graviditeten styrker altså ikke kun dine muskler, det giver også et boost til udviklingen af dit barns hjerne.
Nu er det jo ikke sådan, at dit barn bliver uintelligent, fordi du ikke dyrker motion, men det kan måske give dig endnu en god grund til at komme i gang.
Læs også: Sådan bliver din tumling klog
Uge 24+4 – Dit barn trækker vejret gennem næsen
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 6,1 cm. Mavens omkreds er ca. 20,4 cm, og lårbenet er ca. 4,3 cm.
Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 500 og 800 g.
Dit barns næse er nu fint defineret, og dit barn øver sig i at trække vejret gennem næsen. Ligesom voksne, har dit barn i maven tendens til at trække vejret mere gennem det ene næsebor end det andet.