Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 24+1 – Hvordan får søskende et godt forhold?
facebook pinterest twitter

Uge 24+1 – Hvordan får søskende et godt forhold?

Avatar
23 april 2013, 12:42 cont

24+1

Hvis du har et eller flere børn i forvejen, har du sikkert tænkt på, hvordan forholdet bliver til den nye søskende.

Som udgangspunkt har børn rigtig stor glæde af søskende, både som børn og i voksenlivet.

Men det er nok umuligt at undgå, at der opstår jalousi mellem søskende.

 

Undgå jalousi imellem søskende

Dit barn glæder sig formentlig til, at det får en lillebror eller en lillesøster, men det er umuligt for dit barn at forestille sig, hvordan det påvirker familien at få et nyt medlem.

Dit barn skal selvfølgelig have lov til at glæde sig, men prøv at forberede det på, at det ikke kun er rosenrødt at få en ny søskende.

Det første stykke tid er en baby jo altså ikke en særlig sjov legekammerat.

Dine børn bliver formentlig hurtigt glade for hinanden, selvom en baby tager meget af fars og mors tid.

Husk også at lave ting, hvor den store er i centrum og får alenetid med mor og far.

Læs om: ældre søskendes reaktion på baby

 

Uge 24+1 – tal i lavfrekvens

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 5,9 cm. Mavens omkreds er ca. 20,2 cm, og lårbenet er ca. 4,2 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 500 og 800 g.

Når dit barn ligger i maven, har det vand i ørene.

Det er en af grundene til, at de kun kan høre lavfrekvenslyde i maven – og det er jo meget rart at vide, når du snakker til din mave.

Baby uge 24+1

 

Dagens video

Det kan være svært at styre en mindre søskende. Se med!

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.