Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 24+0 – Er dit bækken ømt?
facebook pinterest twitter

Uge 24+0 – Er dit bækken ømt?

Avatar
24 april 2013, 12:44 cont

uge-24+0

Der er stor forskel på, hvordan de fysiske forandringer under graviditeten påvirker den enkelte gravide.

Mange vil dog på et eller andet tidspunkt opleve at blive ømme i deres bækken.

Smerterne kan både forårsages af hormonerne, som påvirker knogler og led i bækkenet og af livmoderen, der efterhånden har vokset sig stor og tynger ned i bækkenet.

Læs også: Sådan vokser din livmoder

 

Sidder du godt?

Hvis du sidder meget ned i løbet af din arbejdsdag, skal du være ekstra opmærksom på, hvordan din arbejdsstilling er, så du ikke får problemer med ryg og bækken.

Sørg for at gå lidt rundt så du får gang i kroppen.

 

Uge 24+0 – Dit barn lagrer fedt

I denne uge vil dit barn vokse sig til at være ca. 31 cm og til at have en vægt på knap 800 g.

Diameteren på dit barns hoved (målt fra øre til øre) vil i dag være ca. 5,9 cm, omkredsen ca. 23 cm. Mavens omkreds er ca. 20,1 cm, lårbensknoglen ca. 4,2 cm.

Fra denne uge bliver der lagret fedt i dit barns nakke, bryst og ryg, som vil blive brugt til at holde din baby varm efter fødslen.

uge 24+0

 

Dagens sang

En hyldest til Beyoncé og alle jer andre gravide kvinder

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.