Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 23+6 – Hvem skal med til fødslen?
facebook pinterest twitter

Uge 23+6 – Hvem skal med til fødslen?

Avatar
25 april 2013, 12:47 cont

23+6

Langt de fleste gravide bruger formentlig en del tid på at tænke på, hvordan fødslen vil forløbe.

Der er rigtig meget ved en fødsel, som ingen er herre over, og som ingen kan forudse.

En af de ting, du kan bestemme, er, hvem der skal med til fødslen.

 

 

Skal du have fuldt hus til fødslen?

De seneste mange år efterhånden er det blevet helt normalt, at faren til barnet er med til fødslen.

Der er dog også mange, der vælger at tage flere familiemedlemmer med og eventuelt en veninde.

Det er dig, der skal føde, og du skal være tryg ved situationen, men det er nok en meget god idé at vende tankerne med den kommende far, hvis du f.eks. vil have hele din familie med.

Selvom det er dig, der skal gøre det hårde arbejde, er det også en stor og begivenhedsrig dag for din mand, og han bør også være tryg ved situationen.

Læs også: Sådan fordriver du ventetiden

 

Ændrer du mening?

Hvis du vælger at invitere flere med til fødslen, kan det være en god idé at forberede dem på, at du måske ændrer mening, mens det står på.

Det er ikke til at forudse en fødsel, eller hvordan man reagerer.

Du skal heller ikke tage det personligt, hvis nogen takker nej til at komme med. Selvom en fødsel er en smuk begivenhed, kan det også være ret barskt at være vidne til.

Bliv klog på: Plukveer og fødselsveer – hvad er forskellen?

 

Uge 23+6 – Dit barn kan mærke når du danser

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 5,9 cm. Mavens omkreds er ca. 19,9 cm, og lårbenet er ca. 4,2 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 550 og 670 g.

Dans rundt i stuen! – Dit barns sanser er nemlig nu så veludviklede, at dit barn kan mærke, når du danser og bevæger dig.

baby uge 23+6

 

Get your funk on!

Man kan sagten danse og være funky, selvom man er gravid.

Giv den gas derhjemme!

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.

Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.