Uge 23+4 – Er der forstoppelse i systemet?
Forstoppelse er måske ikke det festligste emne. Ikke desto mindre er det noget, mange gravide vil døje med på et eller andet tidspunkt i graviditeten og i ugerne efter fødslen.
Dyrk motion og bekæmp forstoppelse
Bevægelse og motion er en god måde at komme forstoppelse til livs, da det sætter gang i systemet, når du bevæger dig.
I nogle tilfælde kan selv en halv times gåtur gøre tricket, især hvis du samtidig sørger for at drikke godt med vand og indtage fiberrig mad.
Så kom ud på en dejlig gåtur med en flaskevand og din yndlings fibersnack under armen.
Det er også godt for dig, hvis du ikke døjer med forstoppelse!
Læs også: Jern og graviditet for dummies
Uge 23+4: Dit barn bevæger sig
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 5,8 cm. Mavens omkreds er ca. 19,6 cm, og lårbenet er ca. 4,1 cm.
Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 550 og 670 g.
Din baby er formentlig livlig inde i maven, og alle bevægelser er vigtige for dit barns udvikling af knogler, led og muskler.
Barnets finmotorik forbedres også, så dit barn nu kan gribe fat om f.eks navlesnoren.
Dagens workout
Få nemme fif for gravide til stærke mavemuskler.