Uge 22+5 – Lader du cravings få frit løb?
Det er fedt at være gravid, fordi det lige pludselig er lidt mere tilladt at stille umulige krav.
Du har sikkert oplevet at sidde hjemme og have rigtig mange cravings, og så kunne det jo være, at din mand villigt henter det til dig.
Bliv klog på: Cravings – hvorfor får vi lyst til bestemt mad?
Skaaat – henter du ikke lige?
Man må udnytte de mange små glæder, der er ved en graviditet – dermed ikke sagt at man skal udnytte sin mand, bare fordi man måske kan.
Du har måske heller ikke helt så dårlig samvittighed over, at der ryger lidt ekstra is indenbords end normalt.
Hvis du har det dårligt med din vægtstigning og din voksende krop, så prøv alligevel at tillade dig selv lidt nydelser – der er jo ingen, der siger, at det behøver være usundt hver gang.
Læs om: Hvad craver andre gravide?
Uge 22+5 – Baby kan åbne og lukke øjne
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 5,5 cm. Mavens omkreds er ca. 18,6 cm, og lårbenet er ca. 3,8 cm.
Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 450 og 550 g.
Omkring dette stadie i graviditeten skilles barnets øjenlåg. Barnet kan derfor åbne og lukke øjne og kan formentlig kende forskel på lys og mørke.
Brugernes cravings
“I min sidste graviditet, havde jeg en voldsom trang til Dijon sennep og syltede agurker. Guldkorn var også en favorit. I denne graviditet har jeg ikke fået nogle sjove ideer, endnu…”
Skriver Kamilla82
Dagens video
Hvis du synes, det er for voldsomt at se rigtige fødsler, men alligevel gerne vil vide, hvad der foregår, når en fødsel går i gang, kan du se denne animerede video af en fødsel.
Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.
Ét svar til “Uge 22+5 – Lader du cravings få frit løb?”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Har aldrig forstået konceptet at man får manden til at gøre alt for sig… Det strider altså imod min kvindelige stolthed heheh 🙂
Det er noget andet hvis man lider af bækkenløsning eller andre voldsomme og smertefulde symptomer, men så har man også grund til at skulle bede om hjælp – men har man ikke det, så er det da pinligt at opføre sig som en lille møgunge overfor sin mand/kæreste…
– Vi er ikke syge for pokker! Vi er gravide 😀
“Carry with poise as long as possible”