Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 22+4 – Få bevægelse i kroppen
facebook pinterest twitter

Uge 22+4 – Få bevægelse i kroppen

Avatar
4 maj 2013, 11:30 cont

22+4_1

Hvis du sidder meget i samme stilling på dit arbejde, selv hvis du står i samme stilling, kan du nemt blive stiv i kroppen på dette stadie af din graviditet.

Sørg derfor at få bevægelse i kroppen og bevæg dig mindst én gang i timen – du skal sikkert alligevel en tur på toilettet.

Prøv også at strække kroppen ud ved at lade din krop hænge ned, mens du prøver at nå ned mod dine fødder, mens det stadig ikke er helt umuligt.

Læs også: motion i graviditeten

 

Sidder du fast i sofaen?

Du kan også lave øvelser, mens du sidder i sofaen.

Hvis du har svært ved at komme op, kan du prøve nogle simple øvelser, der kan få gang i dit blod:

Stræk dine ben, fleks dine fødder og vrik med dine tæer, mens du tager nogle dybe indåndinger.

Det sætter gang i dit blodomløb og kan forhåbentlig få dig op af sofaen igen.

Få tips til motion: Min-Maves motionsgruppe

 

Uge 22+4 – Baby laver vejrtrækningsøvelser

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 5,5 cm. Mavens omkreds er ca. 18,4 cm, og lårbenet er ca. 3,8 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 450 og 550 g.

Dit barn er begyndt at få en slags vejtrækningsøvelser, og der vil komme en smule fostervand i lungerne. Det vand, der er i lungerne, bliver presset ud under fødslen.

Modtager du ikke allerede vores daglige graviditetsmails? Skriv dig op her

baby uge 22+4

 

 Vidste du…

at forskere mener, at det, at vi ryster på hovedet for at sige nej, stammer fra små børns naturlige instinkt til at vende hovedet væk fra maden, når det er mæt?

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.