Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 20+4 – Træningsøvelser du bør undgå
facebook pinterest twitter

Uge 20+4 – Træningsøvelser du bør undgå

Avatar
18 maj 2013, 05:51 cont

gravid i uge 20+4 laver træningsøvelser

Det er godt at dyrke motion under graviditeten, men det betyder ikke, at alt er lige godt for dig.

Når du er så langt henne i graviditeten, som du er nu, bør du ikke lave øvelser, hvor du ligger fladt på ryggen, da presset fra barnets vægt kan afklemme de store blodårer i bughulen.

 

Øvelser du bør undgå

Man må gerne træne med vægte, men man bør ikke lave pludselige, hurtige løft.

Hvis du træner med vægte, skal du være ekstra opmærksom, når du laver øvelser, hvor du løfter vægtene over hovedet.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må lave specifikke øvelser, kan du spørge din læge, din jordemoder eller i dit træningscenter.

Læs også: Flad mave efter fødslen

 

Uge 20+4 – Baby får døgnrytme

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 4,8 cm. Mavens omkreds er ca. 16,4 cm, og lårbenet er ca. 3,3 cm.

Vægten er individuel, men vil i denne uge være ca. 350 – 360 g.

Barnet er begyndt at udvikle specifikke perioder, hvor det bevæger sig og perioder, hvor det hviler.

Disse perioder vil snart udvikle sig til en cyklus med vågen tilstand og søvn.

baby uge 20+4

 

Dagens sang

Hvis du ikke kan overskue at lave øvelser i dag, kan du bare danse løs på dansegulvet med Lady Gaga og “Just Dance”

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.