Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 20+3 – Sådan laver du et babysvøb
facebook pinterest twitter

Uge 20+3 – Sådan laver du et babysvøb

Avatar
19 maj 2013, 05:55 cont

gravid i uge 20+3 laver babysvøb

Du har nok hørt, at søvn er et emne, der fylder meget hos langt de fleste forældre, og man kan få flere timer til at gå med at snakke om barnets søvnmønster.

Når spædbørn er tæt på at falde i søvn, laver de ofte et spjæt, hvor arme og ben ryger helt ud til siderne. Denne refleks kaldes mororefleksen.

Mororefleksen, og det spjæt barnet laver, minder om de spjæt, voksne selv laver, når de er ved at falde i søvn, og det føles som om man falder.

Når barnet spjætter, vil det ofte komme til at vække sig selv og kan have svært ved at falde til ro igen.

Læs mere: Den nyfødtes reflekser

 

Undgå mororefleks med babysvøb

For at undgå, at dit barn spjætter, kan du svøbe dit barn og lave et såkaldt babysvøb.

Du kan f.eks. binde en stofble rundt om dit barn, så armene holdes ind til kroppen.

Babysvøbet skal selvfølgelig bindes ordentligt, så det ikke er til gene for barnet.

Det kan godt se lidt mærkeligt ud, at man forhindrer barnet i at bevæge sig, men for barnet giver det en tryghed, da det fra livmoderen er vant til ikke at kunne bevæge sig ret meget.

 

Barnets udvikling uge 20+3

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 4,8 cm. Mavens omkreds er ca. 16,2 cm, og lårbenet er ca. 3,2 cm.

Vægten er individuel, men vil i denne uge være ca. 350 – 360 g.

Dit barns øjenlåg er stadig lukket til for at beskytte øjnenes udvikling fra fingre og tæer.

baby uge 20+3

 

Sådan laver du et babysvøb

Se et eksempel på, hvordan du laver et babysvøb

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.