Uge 17+5 – Er du gravid og træt?
En af de ting, du bør nyde som gravid, er, at du kan tage en lur med god samvittighed.
Mange gravide vil opleve perioder, hvor de bliver overmandet af træthed.
Tag en lur med god samvittighed!
Hverdagen er for mange normalt ret hektisk, og man får måske dårlig samvittighed, hvis man lægger sig en halv time på sofaen.
Nyd derfor, at du nu har en rigtig god grund til at tage en lur i løbet af dagen.
Det er ikke en skrøne, at mange bliver trætte under graviditeten.
Læs mere: Jern og graviditet for dummies
Kroppen er på hårdt arbejde, og hormonerne raser.
Husk også på, at du får sværere ved at få nok søvn, når du først har født.
Der er derfor al mulig god grund til at tage en lur, når du er gravid og træt, og nyde det!
Læs mere: 4 tips til at få energi i graviditeten
Uge 17+5 – skelettet dannes
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 3,8 cm. Mavens omkreds er ca. 13,0 cm, og lårbenet er ca. 2,4 cm.
Vægten vil i denne uge være ca. 180 g.
Dit barns skelet er i gang med at udvikle sig fra blødt brusk til knogler.
Vidste du…
at en nyfødts hjerne udgør ca. 10 % af barnets samlede vægt?
Til sammenligning udgør hjernen hos voksne ca. 2 %