Uge 16+2 – Vil du købe brugt babyudstyr?
Hvis du er begyndt at kigge omkring efter babyudstyr til dit kommende barn, har du nok opdaget, at det kan være en dyr affære at få et barn.
Hvis du gerne vil holde forbruget lidt nede, kan du søge efter brugt babyudstyr. Det udstyr du køber nyt, kan du også vælge at sælge igen, så udgiften ikke bliver helt så stor i sidste ende.
Køb og sælg brugt udstyr på Min-Mave
Køb og sælg brugt babyudstyr
Meget babyudstyr bliver kun brugt i kort tid til et barn, og brugt babyudstyr kan derfor nogle gange fremstå helt nyt.
Man er ikke en dårligere mor, fordi man prioriterer at spare på noget udstyr. Man bør dog huske, at have sikkerheden for øje – også når man handler brugt.
Man er desuden med til at beskytte miljøet, hvis man køber brugt udstyr. Det er da også værd at tage med.
Små børn skifter hurtigt tøjstørrelser – især i løbet af det første år.
Du kan derfor købe masser af brugt babytøj, der kan se helt ubrugt ud. Mødrehjælpen, og andre genbrugsbutikker, har masser af babytøj til gode priser.
Og derudover bugner nettet med brugt babytøj.
Læs også: 7 tips til at sælge brugt babyudstyr på nettet
Uge 16+2 – Finger og tånegle
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 3,3 cm. Mavens omkreds er ca. 11,8 cm, og lårbenet er ca. 2,1 cm.
Vægten vil i denne uge være ca. 140 g.
Der er så småt begyndt at gro negle på dit barns fingre og tæer.
Hvad ville du ikke købe brugt?
“Jeg er vild med tanken om at købe brugt.
Men har alligevel nogle ting, som jeg ikke kunne finde på at købe brugt:
Sko – i hvert fald når børnene begynder at gå. Hjemmesko til små babyer ser jeg ikke som et problem.
Sutter og sutteflasker.”
Skriver lisbeth 34
Læs hele tråden: Det vil Min-Mave-brugere ikke købe brugt