Uge 15+5 – Fyld garderoben med graviditetstøj
En graviditet er en fantastisk mulighed for at komme ud at shoppe.
Hvis bukserne strammer, og dine kjoler er blevet svære at lukke, er tiden måske kommet til at hoppe i behageligt graviditetstøj.
Graviditetstøj til enhver smag
Graviditetstøj er blevet en industri i sig selv, og du behøver derfor ikke se kedelig ud, bare fordi du er gravid.
Derudover er ventetøj vildt behageligt. Det er jo trods alt også lavet for at støtte din gravide krop.
Graviditetstøj fås i mange forskellige prisklasser, og nogen synes, det er fjollet at bruge mange penge på tøj, de alligevel kun kan bruge i en begrænset periode.
Hvis du gerne vil spare lidt på udgifterne til ventetøj, kan du enten kigge i nogle af de billigere butikker, eller du kan prøve at finde tøjet brugt.
Man kan få alt på Den Blå Avis og på Trendsales, så kig dig omkring, og se om der er noget for dig.
Læs også: 5 tips til at se lækker ud i ventetøj
Uge 15+5 – Fingeraftryk
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 3,1 cm.
Vægten vil i denne uge være ca. 100 g.
Det individuelle mønster, der senere danner barnets fingeraftryk, dannes langsomt i denne periode.
Dagens video
Få tips til, hvordan du klæder dig selv under graviditeten uden graviditetstøj.