Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 15+4 – 3 fantastiske øvelser for gravide
facebook pinterest twitter

Uge 15+4 – 3 fantastiske øvelser for gravide

Avatar
22 juni 2013, 08:50 cont

gravid i uge 15+4 dyrker motion for gravide

Graviditet er ingen undskyldning for ikke at få lavet sine øvelser.

Vi er ikke ude på at give nogen dårlig samvittighed, men vi kommer heller ikke udenom, at motion kan gøre underværker for dig under din graviditet og din fødsel.

Når du er gravid, bør du dog lige sikre dig, at du dyrker motion for gravide.

Det behøver ikke nødvendigvis være speciel undervisning for gravide, men du bør sikre dig, at de øvelser du laver, ikke kan være skadelige.

Læs også: 3 tips til at få tid til træning som ny mor

 

3 tips til øvelser

#1 Maveøvelser:

Når du er i 2. og 3. trimester, bør du ikke længere lave maveøvelser, hvor du ligger på ryggen.

Lav i stedet planken, en øvelse, der kan bruges igennem hele graviditeten, og som er rigtig god til at styrke mavemusklerne.

Dog skal du være opmærksom på at du ikke har en rektus diastase, inden du begynder at lave planken.

Læs meget mere om bækkenbundstræning i vores gratis e-bog

 

#2 Styrk den øverste del af ryggen.

Mange gravide får ondt i ryggen, for at undgå dette, kan du prøve en øvelse, hvor du står med arme og ben i gulvet, og numsen i vejret.

 

#3 Lav lunges – en øvelse for dine ben.

I stedet for at lave dem som normalt, hvor du træder frem og bøjer ned i benene, kan du lave “elevator lunges”.

Som gravid kan du have problemer med balancen. Gå derfor ud i position. Støt en hånd i væggen og gå op og ned i benene.

Brugernes råd om graviditet og motion

 

Uge 15+4 – Baby er lysfølsom

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 3,1 cm.

Vægten vil i denne uge være ca. 100 g.

Dit barns øjne er stadig lukkede til, men dit barn kan godt fornemme lys.

Hvis du lyser på din mave med en lommelygte, vil dit barn formentlig vende sig væk fra lyset.

baby uge 15+4

 

Dagens video

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.