Uge 14+2 – Hvilken sut skal du købe?
Som gravid er sutter måske ikke det aller mest spændende babyudstyr at købe.
Men rigtig mange babyer og små børn bruger sutter, og der er derfor stor chance for, at du vil stifte bekendtskab med dem.
Køb lidt blandet
Der findes rigtig mange forskellige slags sutter på markedet, og det er langt fra udseendet, der betyder noget for, om dit barn vil kunne lide sutten.
Der findes forskellige suttehoveder; bl.a. runde, anatomiske og symmetriske og i størrelser, der svarer til babys alder.
Det er ikke rigtig til at sige, hvad det er der gør, at børn foretrækker den ene sut frem for den anden.
Men du kan godt regne med, at når dit barn først har fundet en favorit, er der intet andet, der dur.
Det er derfor en god idé at købe én sut af et par forskellige slags.
Hvis du køber en masse af én type sut, du synes virker helt fantastisk, ender du med at stå med en masser sutter, som dit barn ikke vil bruge.
Læs også: Sutter i forskellige mærker og materialer
Nye sutter på markedet
Der er kommet mange nye typer sutter på markedet, hvoraf mange er ergonomiske og lavet af naturgummi.
Der er sutter med små hoveder, store hoveder.
Nogle er helt runde og andre bukker.
Der er forskelligt, hvad børn foretrækker, så du må prøve dig frem.
Læs også: Sådan får du baby til at tage sut
Uge 14+2 – Har baby mørkt hår?
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 2,6 cm.
Vægten vil i denne uge være ca. 80 g.
Hvis dit barn har anlæg for mørkt hår, begynder det nu at producere mørk pigment.
Dagens video
Det er så dejligt at dele! Som tvilling deler man alt (“med glæde”) – selv sutten!