Uge 13+4 – Dans under din graviditet!
Du er stadig ikke så langt henne, at din krop er blevet meget tung og tynger dig.
Det kan godt være, at du føler dig oppustet, men din krop bliver endnu ikke presset af en stor tung mave.
Dans dig til energi
Senere i graviditeten kan du komme til at få problemer med din balance.
Udnyt derfor, at du stadig kan bevæge dig frit omkring uden at falde på næsen.
Træning behøver ikke altid være at stå i et træningscenter med nogle maskiner.
Du kan også sagtens få god træning hjemme i stuen.
Skru op for dit anlæg, sæt dine yndlings dansesange på og giv den gas!
Det behøver ikke at være en nydelig rutine, hvis bare du får bevæget kroppen en masse og får godt gang i pulsen, vil du ende ud med at have fået en god omgang træning og forhåbentlig masser af energi.
Uge 13+4 – Baby drikker og tisser
Dit barn måler nu ca. 7,8 cm fra hoved til numse (det såkaldte CRL-mål).
Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 2,4 cm.
Vægten vil i denne uge være ca. 60 g.
Dit barns nyrer, urinveje og urinblære er nu udviklet, og dit barn kan både drikke og tisse.
Det er ikke rigtig urin, dit barn tisser, men fostervand, der cirkulerer gennem barnet.
Dagens dans
Bliv inspireret af Christina Litle, der giver den gas med gravid mave.