Close
Log Ind Opret Bruger
Sådan tackler du de første veer hjemme
facebook pinterest twitter

Sådan tackler du de første veer hjemme

Avatar
12 januar 2013, 08:04 cont

Gravid kvinde får veer derhjemme

Denne video handler om tiden derhjemme, når fødslen er i gang, og du har veer.

Det kan være svært at slappe af, når du har fået veer, og du ved, at din fødsel så småt er i gang.

Det er ikke til at vide, hvor længe fødslen varer, og det er derfor en rigtig god idé at slappe af så meget som muligt og tage en lur tidligt i forløbet, mens du stadig kan sove fra dine veer.

Du har brug for alle dine kræfter, når du har presseveer.

Se også: Plukveer og fødselsveer

 

Arbejd med dine veer

Du kan lindre smerterne fra dine veer med simple ting i hjemmet. Varme er f.eks. godt til at lindre smerterne.

Du kan bruge varmepuder på lænden og du kan tage et brusebad eller i badekar. Hvis du hopper i et badekar, så vær opmærksom på, at vandet skal have kropstemperatur.

I den tidlige fødsel kan du opleve, at du får kvalme, opkastninger og diarré – det er helt normalt og en af kroppens måder at reagere på fødslen.

Brug din vejrtrækning til at arbejde med dine veer og til at modvirke kvalme.

Det er også vigtigt at spise et nærende måltid derhjemme, som kan give dig energi til et langt forløb.

Læs om ting man siger under fødslen: Ti stille eller jeg slår dig!”

 

Flere videoer om: Fødselsforberedelse

 

Video: Sådan gør du, når du får veer

I samarbejde med DR bringer vi denne film “Tiden derhjemme” – om tiden inden det er tid til at tage til fødestedet.