De første tegn på fødsel – slimprop og veer
De første tegn på fødsel er forskellige fra kvinde til kvinde. Denne video handler om de første tegn på fødsel.
Din fødsel kan starte på to måder; ved at vandet går, eller ved at du får regelmæssige veer.
Når fødslen starter med at vandet går
Hvis dit vand går før du er gravid i uge 37+0 skal du ringe til dit fødested.
Du kan godt være i tvivl, om det er fostervandet, der er gået, hvis vandafgangen er sivende.
Når fødslen starter med vandafgang, skal du holde øje med farven på fostervandet. Hvis du samtidig har veer, kan der opstå veer, der giver blødninger farver fostervandet lyserødt. Det er helt normalt og helt okay.
Hvis fostervandet er grønt, har dit barn haft afføring i vandet, og du skal ringe til fødestedet.
Læs også: Slimproppen løsner sig – Fødslen nærmer sig
Når fødslen starter med veer
Fødselsveer kan føles som kraftige menstruationssmerter.
Hvis du er førstegangsfødende anbefales det, at du ringer til dit fødested, når du, i et par timer, har haft veer på over 1 minuts varighed med et interval på 4-5 minutter.
Hvis du er andengangsfødende, skal du kontakte dit fødested tidligere, da de fleste flergangsfødende føder hurtigere end førstegangsfødende.
Som andengangsfødende anbefales det derfor, at du allerede ringer, når du har regelmæssige veer med 10 minutters mellemrum.
Der er stor forskel på, hvor lang tid der går, fra de første veer til du har født. Der kan gå timer og der kan gå dage. Prøv derfor, om du kan væbne dig med tålmodighed.
Se også: Sådan takler du de første veer hjemme
Tegnblødning – tegn på fødsel
Tegnblødning er endnu et tegn på fødsel. Tegnblødning er en frisk blødning blandet med slim.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bløder for meget, kan du ringe til dit fødested.
Slimprop
Mange gravide er optaget af, når slimproppen går. Slimproppen kan gå flere uger før du går i fødsel, og den er derfor ikke et tegn på fødsel. Det har heller ingen betydning for dig som gravid, når den går. Du må f.eks stadig gerne gå i svømmehallen og have sex.
Se flere videoer i samme serie om: Fødselsforberedelse
Forbered fødestedet
Ring til fødestedet inden I kommer, så jordemødrene kan forberede sig så godt som muligt på jeres forløb.
Video: de første tegn på fødsel
I samarbejde med DR bringer vi denne film “De første tegn på fødsel”