Fødselsberetning om akut kejsersnit fra en førstegangsfødende
Billedet er af Willads, 7 måneder gammel.
Igangsættelsen begynder
Torsdag den 8. december møder jeg kl. 07:30 på Herlev Hospital for at blive sat i gang med angustapiller. På dette tidspunkt er jeg 2 cm åben, men mærker ingenting udover de sædvanlige plukkeveer.
Jeg tager de første to piller på hospitalet og får derefter resten udleveret, så jeg kan tage dem med hjem og indtage dem hver anden time.
De første veer
De første timer sker der absolut ingenting, så jeg tænker, at jeg lige kan klare lidt vasketøj.
Omkring kl. 17 begynder de første små veer at melde sig. Kl. 17:15 tager de hurtigt til i styrke, og intervallerne bliver meget korte. Kl. 17:45 kontakter vi fødegangen, da jeg nu har kraftige veer med kun et minuts mellemrum.
Ankomst til hospitalet
Da vi ankommer til Herlev Hospital, bliver jeg hurtigt indlagt på en stue, og tingene spidser virkelig til. Mine veer er ekstremt kraftige, men jeg har ikke åbnet mig yderligere.
Jeg gentager flere gange til min mor, at jeg ikke kan føde – noget føles helt forkert!
Jeg får en indsprøjtning med morfin, der skal virke i seks timer, og bliver kørt til en “ventestue”, hvor jeg skal ligge, indtil min krop åbner sig mere.
Ingen fremgang
Efter to timers ventetid holder morfinen op med at virke, men jeg har stadig ikke åbnet mig yderligere. Jeg må ikke få mere morfin og må nøjes med varmepuder.
Seks timer efter ankomsten er jeg nu åbnet 4 cm, og jordemoderen følger mig til fødestuen. Her beder jeg om en epiduralblokade – selvom jeg fra start havde nægtet al smertelindring udover lattergas.
Jordemoderen tilkalder en anæstesisygeplejerske, mens hun forsøger at give mig lattergas. Det fungerer dog slet ikke for mig, og jeg skriger konstant i smerte. Mine veer kommer uden pauser, og smerten er ubeskrivelig.
Epiduralblokaden og komplikationer
Anæstesien ankommer, og epiduralen bliver lagt. Endelig! Jeg føler mig som i himlen – lammet fra brystet og ned.
MEN – nu begynder min lille drengs hjerterytme at dale. Jeg bliver vendt fra side til side i håb om at stabilisere hans hjerterytme, men uden held. Jeg er nu 7 cm åben.
Kl. 01:18 beslutter lægen at bestille tid til et akut kejsersnit – de tør ikke lade mig fortsætte.
Min søn bliver født
Kl. 01:28 bliver vores lille vidunder født! ❤️
Overflytning til neonatal
Omkring kl. 14 kommer lægen ind på vores stue. Min søns blodsukker er alt for lavt, og han skal overflyttes til neonatalafdelingen og have en sonde anlagt. Jeg skal blive på stuen for at få antibiotika, så far går med vores lille dreng.
Da jeg senere kommer op på neonatal, er der ikke plads til os begge. Far og jeg må skiftes til at være hos vores søn. Efter et døgn får vi heldigvis lov til at komme tilbage til barselsafsnittet.
Den ulidelige hovedpine
Pludselig får jeg en sindssyg hovedpine, men fordi jeg stadig kan gå oprejst, mener lægen ikke, at der er noget at gøre.
Søndag bliver vi udskrevet, da min hovedpine alligevel ikke kan kureres.
Spinalhovedpine og bloodpatch
Tirsdag skal vi til PKU-test med vores lille dreng, men min hovedpine er ulidelig. Pludselig går det op for jordemødre og læger, at jeg måske har spinalhovedpine. De beslutter at forsøge en bloodpatch.
Bloodpatchen bliver lagt – og med det samme forsvinder hovedpinen! Lykken vil ingen ende tage. NU kan jeg endelig være mor!
Infektion og endnu en operation
Søndag opdager jeg, at jeg er drivvåd fra maven og ned ad benet. Først tror jeg, at det er mælk, men opdager, at der løber store mængder væske ud af mit kejsersnit-ar.
Jeg ringer til 1813, men de kan ikke hjælpe, da jeg ikke har feber. Jeg får besked på at presse så meget væske ud som muligt og kontakte min egen læge mandag.
Lægen ser ingen tegn på infektion, men dækker arret med Polymem. Tre timer senere er det væsket igennem, og jeg påsætter selv nyt.
Tirsdag snakker jeg med min jordemoder, som beder mig kontakte barselsafsnittet. Jeg bliver henvist til en gynækolog, der vil se mig kl. 16.
Ved ankomst kigger de på mit ar – og de kan IKKE lide, hvad de ser. Der er infektion under huden, og den eneste løsning er at åbne mig op igen… 😞
Flere operationer og en hård tid
Tirsdag aften kl. 21-22 bliver jeg kørt til operation. De åbner mig op og lader såret stå åbent. Torsdag morgen kommer jeg til operation igen – men i stedet for at blive lukket, lader de det stå åbent endnu en gang.
Juleaften og hjem til familien
Fredag bliver min far indlagt på hjerteafdelingen. For et år siden faldt han om med hjertestop, og nu viser symptomerne sig igen. Han skal blive til observation.
Lørdag den 24. december kommer jeg til operation for tredje gang. Denne gang lukker de mig endelig sammen, og jeg kan tage hjem for at holde jul med min familie. Samme dag bliver min far udskrevet! 🎄❤️
Aldrig igen!
Jeg skal ALDRIG have flere børn!
Folk siger, at jeg kommer til at glemme det hele, men sandheden er, at mit fødselsforløb og efterfødselsforløb har været så voldsomt, at det er umuligt at glemme. 😱