Ikke så meget pjat. To fødselsberetninger.
Da jeg ventede mit første barn, læste jeg INGEN beretninger om andres fødsler, jeg var “bange” for at blive bange for at føde.
Det blev jeg heldigvis ikke, og da jeg var gået en uge over tid, blev det min tur til at blive mor for første gang.
Dagen havde været lang, jeg havde været i IKEA, Jysk og BabySam med min far, og han spurgte om jeg ville med hjem og få lidt frokost. Jeg takkede nej, for hold nu op hvor var jeg kommet i gabe humør, og jeg skulle også lige nå at støvsuge og lægge tøj sammen inden min mand kom hjem fra arbejde.
Kl 15:30, da jeg var lige ved at være færdig med at lægge tøj sammen, sank jeg i knæ pga. en ve. Av tænkte jeg. Den gjorde da lidt ondt.
Min mand kommer hjem, peger på min mave og siger, du kan godt vente en dag mere, for jeg skal til en privatkunde i morgen kl. 8. Jeg smilede og sagde, at det skulle han ikke regne med, og der kom en ve til.
Jeg lå som en strandet hval og putede på sofaen, mens min mand tog tid. Klokken var kun 16, da jeg ringede til fødegangen. Der var 2-3 min mellem hver ve af min 1 minuts varighed.
Jeg blev afvist, da der var god tid endnu, og jeg hoppede let og elefant i bad. Godt jeg kunne holde fast i armaturet mens der kom veer. Der var ingen der havde fortalt mig, at de gjorde ondt.
Klokken 17 ringede vi igen, denne gang var meldingen, at der var god tid, men jeg kunne godt komme ind og blive tjekket, men vi ville nok blive sendt hjem igen.
Vi kørte af sted til Hvidovre, og valgte at parkere på en af villavejene. Derfra er gåturen LANG til fødemodtagelsen, og jeg fik blæst en storm undervejs.
Klokken er nu omkring 18-18:15, jordmoderen mærker, og der kommer et måleapperat om maven på mig. Den skal måle i 20 min, men det var der ikke tid til, da jeg var 8 cm. åben og blev derfor kørt på fødestuen.
Kl. 19:45 fik jeg mit barn i armene, og vi glemte helt at se om det blev en dreng eller pige. En velskabt pige på 3370 gram og 50 cm. kom til verden i juli 2014 efter 5 timer og 15 min.
Med mit andet barn jokede jeg med, at der nok var bedst med hjemmefødsel, og vi måske ikke kunne nå på hospitalet.
Det kunne vi dog godt.
6 dage over tid, nåede vi lige at putte den store, og klokken 20 fik jeg den første ve. Der gik kun 20 minutter, og så var de regelmæssige med 2 minutters intervaller. Vi pakkede hurtigt den store pige sammen i nattøj, mens jeg ringer til hospitalet og får skrækbeskeden! “Jeg må lige ringe tilbage til dig, for jeg ved ikke om vi har plads”.
Mens vi venter på at blive ringet op kører vi hjem til mormor og morfar med den store. Lige som vi ankommer, ringer hospitalet og fortæller, at vi bare skal komme.
Der er vi ca. klokken 21:30, og jeg får af vide, at der er god tid endnu, da jeg er kun 5 cm åben, så jeg skulle tage tøj på igen og gå ned i den anden ende af gangen til en anden fødestue.
Jeg takkede ja til klyx, men ville på toilettet først. Der får jeg veer uden pause. Med min mands hjælp får jeg kæmpet mig op i sengen, får også sagt at jeg vil have epidural, men der skulle være vagtskifte klokken 22:30 (10 min senere), så det kunne den nye jordmoder kigge på.
Der går så en halv time, og jeg har stadig ingen pause i mine veer. Den nye jordmoder kommer, får “overdraget mig” med besked om en epidural. Det er så for sent, og kort efter får jeg den første presseve, og er fuldt åbnet.
Kl. 23:44 den 1. marts 2017, får jeg min lille pige op på brystet. Hun var lidt sværere at få ud, med en kampvægt på 4270 gram og 53 cm, men alt i alt en hurtig fødsel, og klokken 4 var vi hjemme igen.
3 timer og 44 min fra første ve.
Hvis vi får barn nr. 3, så bliver der en hjemmefødsel.
Mvh Tine