Hjemmefødselsberetning fra 3. gangs fødende
Fødselsberetning ?Lauge 11.01.17? Hjemmefødsel
Kære Min Mave
Jeg har 3 dejlig og forskellige fødsler bag mig, dette er den 3. og den må I meget gerne dele?
Den kommer her….;
Da jeg var ved jordemoder den 10.01 og var 40+2 og fik at vide at min livmoderhals var 2 cm lang og lige 1 cm åben, dalede mit humør gevaldigt… Jeg kunne se min hjemmefødsel smuldre mellem hænderne, for det betød at han ikke lige havde tænkt sig at melde sin ankomst… Men den søde studerende løste hinder og rodede lidt, og så måtte vi se om der ville ske lidt??
Den erfarende jordemoder skønnede lillebror til ca 4000gram. En pæn størrelse? Men dagen og aftenen gik, og jeg mærkede faktisk ikke rigtig tegn på noget.
Det var “spise-sammen-dag” hos svigerforældrene, og jeg var ikke just i strålende humør. Men forsøgte at holde humøret oppe…
Kl 03:35 vågnede jeg med murren i maven og skulle tisse… det var en lidt anderledes murren end jeg plejede i denne graviditet, men slog det lidt hen. Dog kunne jeg ikke sove videre, da der kom ret regelmæssige plukveer som nev en smule til foran. Fordi mine andre fødsler er startet med ondt i lænden og ben, tænkte jeg ikke det var oppe over.
Men kl 04:30 stod jeg op og lavede en kop kaffe. Jeg lavede en bolledej der lige kunne hæve, så der var friske boller til resten af familien. Og evt jordemødre?
Kl 06 vækkede jeg manden og bad ham om ikke at tage på arbejde… Det var efterhånden småveer, så jeg lige skulle trække vejret dybt og slappe af når de kom. Så vi fik gjort de to piger på 9 år og 15 1/2 mdr klar til skole og dagpleje, jeg fik smurt en madpakke og så kørte min mand dem lidt tidligt – kl 07:10.
Jeg ringede til fødegangen imens de var væk, og informerede dem om, at der var gang i noget. Men at de kunne vente med at sende nogen, til der var vagtskifte kl 08. Jeg vidste det ikke var lige oppe over☺
Rune kom tilbage og begyndte at finde fødekarret frem, flytte møblerne og jeg fandt håndklæder frem, redte op på den ene sofa til undersøgelser osv. Fandt huen og vesten frem til baby, og fik drukket vand mellem veerne så jeg ikke blev dehydreret. Og tisset et UTAL af gange – der er bare ikke plads til alt?
Imens Rune lige kørte sin bil til mekaniker kl 08, tog jeg det ene klyx som var i hjemmefødselspakken. Det er ligesom nødvendigt når man vil i vand, selvom min krop havde været lidt i gang selv?
Kl 09 ankom 2 søde kvinder i hvide kitler. Den ene kendte jeg ikke, den anden var den søde studerende fra konsultationen dagen før?? De pakkede roligt ud, jeg passede mine veer stående, og Rune fandt lidt kaffe, boller og saftevand frem. Imens han regulerede vandet i karret så det hele tiden passede. Og jeg i mit stille sind, bare ventede på grønt lys til at hoppe i
Jeg blev undersøgt og var kun 3-4 cm åben og ingen livmoderhals, så ikke i aktiv fødsel som flergangsfødende… Selvom veerne kom med få minutter imellem, var jeg godt klar over at de endnu ikke var gode nok til at hoppe i vandet. Så jeg gik stille rundt og snakkede med, når der ikke lige var en ve at passe?
Det var primært den studerende der var “på” under forløbet, så den erfarene jm skulle lige foretage et opkald og tisse… da hun kommer tilbage ca 10. minutter efter, har mine veer ændret sig drastisk. Jeg skal virkelig koncentrere mig om vejrtrækningen, og Rune må stå klar til at støtte mig. De kan begge høre at jeg nu er i seriøs aktiv fødsel, og jeg begynder at få pænt ondt og drømmer om vandet. Så de afventer og lytter til mig en 10 minutter, da jeg så får grønt lys til at komme i kl 10:40. Først der er min fødsel aktiv. Jeg havde hele tiden sagt at jeg gerne ville have ham ud inden middag – det så ikke helt sort ud☺
Jeg skal virkelig koncentrere mig om at sige “yes det var en god ve” “nu ser jeg snart min baby”, for det spidser seriøst til. Lidt over 11 kommer der pres på, og der kommer desværre en smule afføring i vandet? Det betyder ingen vandfødsel til mig pga bakterierisiko. Der var jeg sgu lige lidt presset! Kl 11:15 hjælper de mig op af vandet og jeg beder om at komme på knæk sofaen, så jeg kan hænge over ryglænet og holde fast i det… der kommer en seriøs presseve, indtil da har de 2 der var, ikke været så jeg pressede med. Jeg får strenge ordre på at gispe fra dem begge to, og gisper alt hvad jeg kan imens Rune opmuntrer mig. Den studerende tager vandet imens hovedet kommer til syne med en stor hindeblære. Jeg kan mærke han fylder pænt meget? Stille og roligt kommer hovedet ud, og jeg skal gispe for fuld hammer igen. Indtil de siger jeg kan give et lille skub og så lirker de ham ud?
Totalt syret❤? Han kommer op mellem mine ben, imens jordemoderen udbryder “han vejer i hvert fald 4 kg”, og jeg kommer ned at ligge i sofaen med ham?
Jeg bliver trykket på maven, får nåle i osv. for at få moderkagen til at slippe. Noget som åbenbart er lidt typisk for fødsel over tid med lidt store børn. Det er sgu tæt ved at det er værre end veer?? Jeg bløder lige rigeligt, men heldigvis inden for grænsen på 500ml.??
Moderkagen kommer til sidst ud og bliver pakket ind. Den har jeg nemlig lovet til en hundeforening, så de kan træne ligspor?
Jeg bliver undersøgt, og ligger med angsten for at være flækket fra ende til anden… Men jeg slap uden et eneste sting – takket være de dygtige kvinder der meget insisterende fik mig til at gispe hovedet roligt ud??❤
Fødslen af Lauge var en helt unik og rolig oplevelse, hjemme foran brændeovnens varme midt på sofaen, imens det stormede udenfor?? Og med min skønne mand som heppekor…
Jeg fik en masse ros af jordmødrene, imens de pakkede deres store tasker, og gav nogle varme knus inden de fik ud i stormen til deres taxa. Uanset om man har fortjent rosen eller ej, så er det helt fantastisk at få lige der, hvor man har gennemlevet urkvinden?❤
Lauge vejede 4650gram og målte 54 cm ved fødsel – altså for stod ift rammen for hjemmefødsel. Så hvis jeg skal føde flere børn, er det med sukkerbelastningstest og ekstra tjek hvis jeg overhovedet får lov at føde hjemme?
Tak fordi I læste med?
Indsendt af Line