Førstegangsfødende, lang fødsel og endte i kejsersnit
Jeg er blevet snydt!
Jeg er et af de mennesker, der aldrig har frygtet fødslen, men tænkte, hvis jeg bare var i god form – så skulle det nok gå. Jeg gik til diverse forberedelser og med alt dette følte jeg mig godt forberedt. Jeg glædede mig til at denne dag skulle komme og, vi sammen skulle være vidne til, at vores datter kom til verden. Men desværre blev jeg snydt for denne oplevelse.
Jeg gik 8 dage over tiden før der begyndte at ske noget. Lørdag eftermiddag begyndte det hele, og jeg tog det stadig stille og roligt og tænkte det var da ikke så slemt. På det tidspunkt var vandet endnu ikke gået, vi havde fået af vide at det ikke ville ske for alle.
Lørdag aften tog det hele til og vi kørte op til sygehuset, hvor en meget sød dame tog imod os og vi kom inde i et lokale hvor hun mærkede på mig og sagde, ja du er kun åbnet 2 cm så det bliver i morgen. De fandt et sted vi kunne sove og der lå vi og glædede os til dagen efter, hvor vi skulle være forældre.
Kl 8 dagen efter, fik jeg desværre samme besked: “2 cm”, og vi blev derefter sendt hjem igen uden en baby. Vi kørte hjem og jeg lagde mig i sengen. Kl 10 gik vandet, og jeg syntes det var så ulækkert, det var som om at nogen havde tændt for en vandhane, der bare ikke ville stoppe igen. Menstruationsbindet holdt i 5 min.
Igen tænkte jeg, nu kommer baby, vi ringede til sygehuset, der tydeligvis havde fået meget travlt, så vi blev bedt om at vente og ringe til dem hver 2. time. Kl 14 havde jeg ikke lyst til at være hjemme, mere og vi fik derefter lov til at komme.
Igen kom en nedslået besked om, at jeg kun var åbnet 2-3 cm, jeg var chokeret – og hey?! Hvor var damen der havde lovet mig min baby i dag??! Jeg var nedslået, men eftersom vandet var gået fik jeg lov til at komme på fødegangen.
Jeg hilste på min første jordemoder og en studerende, trods det, at jeg havde sagt, at jeg ikke ville have en studerende med. Nåh, men i gang skulle jeg jo med den her fødsel, og på dette tidspunkt var veerne voldsomme, og jeg stod med bruseren hver gang en ve kom. Jeg havde en forestilling om, at komme i badekar. Men nej, det kunne der ikke være tale om; alt hvad jeg spurgte efter, blev der kun nedladende svaret nej til, og irritationen lyste ud af øjnene.
Min værdighed og selvstændighed blev med ét taget fra mig. Det hjalp ikke med de fingre der konstant var oppe i mig for at tjekke, om jeg nu ikke var åbnet mig mere, og hver gang var det den samme besked: “3-4 cm med lidt god vilje.”.
Den første jordemoder blev udskiftet med en anden og mere sympatisk jordemor, hun sørgede for at jeg fik en blokade, så jeg kunne sove lidt og få kræfter til næste dag. Mine tanker kredsede rundt om en artikel jeg havde læst om kejsersnit, og der ikke måtte gå længere end 24 timer efter vandet var gået. Den søde jordemor blev udskiftet med en anden, igen følte jeg mig ydmyget, og mine ord blev ikke hørt.
Da kl blev 10, var jeg i så mange smerter og havde været det så længe, at jeg hverken havde kræfter eller humør til at fortsætte. Der begyndte jeg at spørge efter et kejsersnit med argumentet om, at det ikke var sundt for barnet at være i maven længere. Men nej, det kunne der ikke være tale om, de ville komme tilbage efter en time, men stadig samme besked 4 cm med lidt god vilje. Time efter time lå jeg der og fik samme besked: “4 cm.”.
Kl 17 – 31 timer efter vandet var gået, og 2 døgn siden det hele startede – fik jeg endelig bevilget et kejsersnit, og på det tidspunkt var jeg så presset, og havde så mange smerter, at jeg slet ikke kunne overskue noget, jeg blev ligeglad, de kunne gøre med mig hvad de ville, hvis bare de fik det her til at holde op. Glæden ved at skulle have et barn var med et forsvundet og blevet erstattet af modløshed og tanker som jeg ikke ved vedkende mig i dag.
Kl 17.50 – kom vores velskabte pige til verden med stor beundring, 4,9 kg en ordentlig basse.
Jeg fik hende op til mig efter mit kejsersnit, men med det manglede overskud og rystelserne var jeg bange for at tabe hende og derfor fik jeg heller ikke denne oplevelse.
Efterfølgende gik alt meget bedre, personalet var søde og hjalp os godt igennem de første dage, men jeg sidder stadig tilbage med følelsen af, at vi er blevet snydt for den gode fødsel, og den dårlige samvittighed over tanker, der aldrig burde have fundet sted nager mig stadig.
