En førstegangsfødendes kamp for en naturlig fødsel
Selvom Freja kom til verden i starten af 2018, mindede en kær sjæl mig forleden om, hvor modig og rebelsk jeg faktisk havde været i forhold til at fastholde min ret til selv at vælge hvor, hvornår og hvordan mit barn skulle indtage denne verden.
Jeg håber min fortælling kan være til inspiration for andre.
Min termin var sat til d. 6.1.18 men Freja havde brug for mere tid. ? Jeg ønskede en hjemmefødsel.
Freja er resultatet af 8 års fertilitetsbehandling med reagensglasbefrugtning og derfor tog vi til tjek på fødegangen, efter aftale med min hjemmefødselsjordemoder uge 40+6, hvor vi fik målt babys hjertelydskurve mv. Alt var som det skulle være. Jordemoderen på fødegangen gjorde mig venligt men bestem opmærksom på deres retningslinier omkring at når baby er lavet i fertilitetsbehandling anbefaler de at man igangsættes senest uge 41+0. Da jeg fastholdte, at det havde jeg som udgangspunkt ikke lyst til, var hun nød til at notere i min journal at jeg gik imod deres anbefalinger/retningslinier.
Jeg spurgte i stedet hvad de ellers kunne tilbyde, for havde naturligvis ikke lyst at sætte mit eget eller Frejas liv på spil hvis de statiske risici som jeg også blev oplyst om skulle komme til at ske for os.
Tilbudet i stedet var, at jeg kom hver 2. dag og fik målt babys hjertelyd mv. Hver gang var det en ny jordemoder og meget forskellig holdning og fremtoning i forhold til mit bevidste valg om ikke at følge anbefalingen/retningslinier omkring igangsættelse, så længe baby og jeg havde det godt.
Jeg havde et smukt blodtryk og ikke et gram væske i kroppen, ud over det nødvendige?
Da jeg var til fødselsforberedelse hæftede jeg mig ved: at blev fødslen sat igang, stiger risikoen betydeligt for at der også vil være behov for flere indgreb.. og det ønskede jeg ikke, hvis det kunne forhindres!
En god veninde mindede mig om at indtil 42+0 var det stadig at betragte som en normal fødsel.
I dagene over termin var jeg flere gange i dialog med min jordemoder, og vi besluttede for at sikre babys forsatte sundhed, at jeg skulle bede om en scanning af foster og en navlesnorsflowmåling. Det var ikke noget problem, og det blev lavet på dag 13 over termin – alt var fint!
Jeg var efterhånden ved at acceptere, at det nok ikke blev en hjemmefødsel, da det så ud til at baby nok ikke ville komme indenfor de 14 dage over termin som er reglen for hjemmefødsel.
Jeg fik i ventetiden i de 13 dage jeg gik over tid løsnet hinder 2 gange med 5 dages mellemrum (uden det virkede), og jeg fik akupunktur flere gange. På dag 12 over termin fik jeg rebozomassage, som fik slimproppen til at gå, og da jeg dagen efter lå på briksen på fødegangen og fik målt babys hjertelydskurve gik vandet kl. 15.
Veerne tog langsomt til, og kl 02.30 ringede min mand efter jordemoderen som kom kl 03.00.
Kl 03.30 var jeg 4 cm åben og kl. 04.59 blev Freja født i vand i kar i stuen. 51 cm lang og 3275 g.
Det var pisse hårdt, frustrerende og udfordrende at stå imod systemets pres for at ville igangsætte min fødsel, fordi anbefalingerne sagde, at det var det rigtige. Jeg holdte fast i, at de måtte tage udgangspunkt i MIG og MIN baby og idag er jeg lykkelig for at jeg holdte fast i at jeg som udgangpunkt ville vente, med mindre nogle målinger så ud til at det var en uklog beslutning.
Det var en fantastisk oplevelse at Freja blev født hjemme!! ❤️
Indsendt af Hanne
