Drømmefødslen og en knivspids drama fra en førstegangsfødende.
Drømmefødslen og en knivspids drama.
D. 16/1-2018 blev vores drøm til virkelighed. Vi fik vores elskede lille datter i vores arme, efter en drømmefødsel, dog med en knivspids drama efter hun var født. I 2 år havde vi forsøgt at lave hende, vores første barn, og nu ville vi snart møde hende. Det var helt uvirkeligt!
Det hele startede klokken 8 en tirsdag morgen, hvor jeg vågnede med min første ve som gjorde godt nas. Jeg havde registreret et par gange tidligt, at der var noget som nev, men jeg slog det hen og sov videre. Jeg havde nemlig først termin d. 5/2-2018 og der var 3 uger til, så jeg skulle jo ikke føde endnu! (Jeg gik med regelmæssige plukkeveer hele mandagen og har jo så efterfølgende fundet ud af min krop gjorde klar til fødsel)
Skat! Så er det nu!
Jeg vågnede med et sæt og kiggede på klokken. Den var lige præcis 8. Var det en ve der virkelig var i gang? Jeg lukkede øjnene igen og nåede kun lige at ligge i 5 minutter. Nu var jeg på ingen måder i tvivl, det var en ve og den gjorde sgu da ondt! Jeg tændte lyset oppe over hovedet og kiggede over hvor min kæreste plejede at ligge, men der var ikke nogen kæreste!
Lettere panisk råber jeg på min kæreste, som få sekunder efter kommer stormende ind i soveværelset. Jeg måtte jo så fortælle ham, at jeg lige har haft et par veer! Jeg kunne se på ham, at han ikke rigtig vidste om han skulle tage det alvorligt eller om jeg tog pis på ham. Det skal lige siges at jeg ALDRIG har lavet sjov med det. Da jeg så får en ve igen, imens han står i døren, kan han godt se at det var jo bare ikke særligt sjovt! I samme sekund bliver han helt vild i øjnene og panikker nærmest. ”har du pakket tasken færdig?!” øhm nej det måtte jeg jo så sige at det havde jeg ikke. Endnu mere panik kom frem i hans øjne. Jeg griner stadig af det den dag i dag.
Ta’ det nu lidt roligt!
Som overskriften så fint beskriver, så var der en af os som fik besked på at tage det roligt og det var ikke mig! Nej jeg måtte tage fat i min kæreste, kigge ham i øjnene og sige meget bestemt at nu måtte han tage sig sammen og tage det roligt! 2 minutter inden løb han snot forvirret rundt i huset og prøvede på at samle den taske vi skulle have med. Det eneste han fik ud af det var bare at flytte rundt på tingene.
Mine veer havde 5 minutter imellem fra starten af og de gjorde mere og mere ondt som tiden gik. Vi havde sat os i køkkenet for at spise morgenmad sammen og liiige vende os til tanken om at vi snart skulle være forældre. Det varede så kun små 10 min. For veerne tog hurtigt til i styrke. Jeg lagde mig ind i sengen og ironisk nok fandt et program om fødende kvinder. Tommel op! Så kunne jeg jo se hvordan det foregik! Kæresten kom hjem fra en lidt kaotisk handletur, kunne jeg forestille mig. Klokken var nu lige godt 11 og mine veer gjorde for alvor ondt nu. Det slog mig pludselig igen, at jeg jo faktisk er 3 uger for tidligt på den! Fik ringede til fødegangen og prøvede på at snakke med en super sød jordemoder.
Jeg måtte dog hurtigt smide telefonen videre til kæresten, da mine veer gjorde så ondt at jeg ikke kunne snakke. Vi fik af vide at vi skulle vente lidt endnu.
Stop bilen!
Jeg havde ikke forestillet mig hvor ondt de veer skulle gøre på vej ind til fødegangen. Klokken 15 ringer vi til fødegangen igen og får af vide at vi sagtens kan komme ind og ligge, da der
alligevel ikke var nogen. Vi gjorde os stille og roligt klar til at køre der ind. Mine veer gik i gang i samme sekund jeg bare tænkte på at bevæge mig! De 5 meter der var fra hoveddøren til bilen var for sindssyge! På vej til fødegangen havde jeg ikke andet end veer og råbte op til flere gange at han skulle stoppe bilen! Endelig kom vi til P-pladsen ved fødegangen og selvfølgelig lå den på 3. sal! Da vi gik ud af elevatoren fik jeg en kæmpe ve igen og der var den sødeste dame som tilbød sin hjælp. Ja Tak! Dagen efter jeg fødte, fandt jeg ud af at jeg havde været til børnefødselsdag om søndagen, med hende ved en veninde. Det anede jeg intet om!
Vi blev mødt af en jordemoder med en god omgang humor. Fedt!! Vi kom ind på stuen hvor jeg kun lige nåede ind hvor jeg igen fik en ve. 7 veer var jeg oppe på nu fra bilen og til stuen!
Are you f*****g kidding me!
Jeg spurgte jordemoderen om hvor meget tøj jeg måtte smide? ”Det styrer du helt selv, du må ligge med bar røv hvis du vil” og det gjorde jeg så! Efter vi havde installeret os på stuen, kom hun igen og sagde at hun gerne ville mærke. I det hun mærker hvor åben jeg er, får jeg en ve. Hold nu f*cking kæft hvor gør det ondt! Ud over det skal man også lige forholde sig til, at en fremmed dame nærmest har en hel hånd oppe i en!
Spørg lige om jeg følte mig som en ko…
Efter min kamp med veen og jordemoderens hånd, fik jeg af vide, at jeg ikke havde mere livmoderhals tilbage og havde åbnet mig 4 centimeter. 4 centimeter! Følte mig som verdens største fiasko. Jeg havde ellers planlagt at jeg skulle være den her urkvinde som kun lige skulle ind og føde. På det tidspunkt var klokken 16. Jordemoderen var simpelthen guld værd! Hun kom ind og kiggede til os en gang i timen ellers lod hun os styre det hele selv.
Klokken 18 var jeg 6 cm åben og fik af vide at jeg bestemt ikke ville føde på hendes vagt. Hun smuttede klokken 23 og skulle en måned på ferie i sydens sol. Ja tak for info! Mit ansigt smilede
men mine fødende tanker råbte at hun skulle holde sin kæft! Klokken blev omkring 19 og jeg fik endnu en kraftig ve. Denne gang tyngede det bare voldsomt i mit bækken og det føltes som om at jeg var ved at føde en ballon. Plask! Efterfølgende kom den største lettelse og nu lå der fostervand ud over det hele. Vi ringede på jordemoderen som kom hurtigt. Hun kiggede nærmest helt stolt og udbrød ”hold nu op, en masse dejligt fostervand. Det har du gjort godt!”
Min bedste beskrivelse på fostervand der går er, at det føltes som en ballon der er fyldt med vand og lige pludselig sprænger! Super sjov og underlig nok en meget rar følelse.
Dumme kælling!
Mit sprogbrug har altid været lidt voldsomt og til tider været fyldt med bandeord og ærlig talt, så troede jeg virkelig ikke mine tanker kunne blive mere beskidt end min mund! Klokken slog 20 og jeg var nu 8 cm. åben og hold nu kæft hvor gjorde det ondt nu. Det eneste jeg kunne var at ligge helt stille for at kunne holde mine veer bare nogen lunde ud. Veerne jeg havde haft 12 timer tidligere, kunne godt pakke sammen og tage på ferie med jordemoderen!
Inden kæresten og jeg kørte hjemmefra havde vi taget snakken om hvad der skulle ske. Jeg ville bestemt ikke have nogen former for smertestillende og mit store ønske var at komme i vand og føde. Efter hun havde mærket mig klokken 20, spurgte hun om jeg stadig ville i vand. Mine veer var så voldsomme at jeg ikke var i stand til at svare. Så min helt igennem fantastiske kæreste svarede for mig. Da Jeg skulle i vandet følte jeg mig som verdens største ko! Hold kæft jeg var tung og fattede på ingen måder at sætte den ene fod foran den anden! Inden jeg kom i vandet nåede mine tanker at skælde den helt fantastiske jordemoder ud! Så giv mig dog noget lattergas din dumme kælling!
Godt jeg ikke kunne åbne munden og snakke!
Jeg kom ned i vandet da klokken ca. var 20.30. Wow det var godt! Det tog liiige toppen af veerne. Men kun i en halv time! Endnu engang fik jordemoderen en ordentlig omgang i mit hoved. Hun skulle ikke komme her og bestemme og jeg skulle have smertestillende eller ej! Jeg fik dog ingen smertestillende da det var mit ønske.
Jeg vil presse nu!
Nu var super jordemoderen inde ved os hele tiden og hun kunne ikke længere bringe et smil frem fra mig. Det kunne hun ellers for en halv time siden. Jeg kan huske jeg blev pisse sur på hende fordi hun sad ved sin computer og skrev! Jeg har så efterfølgende fået af vide af min kæreste, at hun spurgte om det var ok. Ellers skulle hun nemlig først skrive på papir og dernæst skrive det på computer bag efter. Jeg havde åbenbart smilt til hende og sagt, ja da! Det aner jeg intet om at jeg har sagt eller blevet spurgt om.
Klokken 21 mærkede hun igen på mig og jeg var nu 9 cm. åben. Pludselig slog det mig. Hvad nu hvis jeg laver nr. 2 i Vandet! Jeg fik fremstammet at det var jeg bange for. Lige så frisk siger hun, at det skulle jeg ikke være bange for og hev en si frem fra gulvet! What! Hun var så sød at sige, at det gjorde 90% så det havde hun prøvet mange gange før. (Jeg lavede ikke nr. 2!)
Endnu engang sad hun ved sin computer og til min store forskrækkelse tog kroppen 100% over og min mave pressede selv. Det skal lige siges at det kun var 15 minutter siden at hun havde mærket og konstateret at jeg var 9 cm. åben. ”Jeg vil presse!!” råbte jeg, og hun kom stille hen og sagde at det måtte jeg ikke, for jeg var ikke 10 cm. endnu. Men at hun meget gerne ville mærke. Åh nej! Nu kom hånden og jeg havde lyst til at
udbryde i et kæmpe muuuuh! Hun fik ret store øjne og sagde at nu var jeg 10 cm. åben og at nu var der kun et par timer tilbage. Er par timer! Det kommer så ikke til at ske udbrød jeg!
21.28
Klokken 21 var jeg 9 cm. og klokken 21.15 var jeg 10 cm.
Jeg fik lov til at presse, men baby stod ikke helt rigtig I mit bækken, så jeg skulle om på knæ og vugge frem og tilbage. Jamen det gør jeg da bare lige! Jeg gik fra at føle mig som en ko til en søko. Jeg kom, med hjælp, om og sidde på knæ, hvilket faktisk var super rart! Jeg kom om på ryggen og flyde igen og nu kom der en presseve mere. Jordemoderen sad og grinte lidt af hele situationen. Hun sagde at hun aldrig havde oplevet noget lignende fra en førstegangs. Så var der måske alligevel lidt urkvinde over mig!?
Jeg pressede igen og jordemoderen nærmest råbte ”nøj hvor har hun meget sort hår! Prøv at mærk” jeg svarede prompte ”nej jeg har det fint her oppe!” Hun gled lidt ind igen som hun skulle og ved næste presseve kom hovedet ud. Nøj en lettelse! Her går jeg så lidt i panik, for jeg anede ikke, hvad jeg nu skulle og blev ved med at råbe hvad jeg skulle gøre nu. Jordemoderen sagde åbenbart til mig op til flere gange at jeg skulle trække vejret. Men jeg opfangede det slet ikke. Det var først da min kæreste og jordemoderen sagde det i kor. Og på næste ve var hun ude. Vores elskede datter blev født klokken 21.28.
13 1\2 timers veer hvoraf 16 minutter var presseveer.
PANIK!
Da hun var født sagde jordemoderen til mig, at nu måtte jeg gerne trække hende op på mit bryst, men hun måtte ikke komme under vandet igen. Jeg trækker hende op til mig og jordemoderen vender ryggen til i 5 sekunder. I det jeg trækker hende op til mig mærker jeg et ryk nede mellem mine ben og så kommer der et smæld, hvorefter min lille pige nærmest flyver op på brystet af mig.
Uden rigtig at vide hvad der egentlig var sket, satte moderinstinktet ind fra første sekund og jeg råbte ”navlesnoren knak!”. På et splitsekund har jeg næsten en jordemoder siddende oppe ved mig i karret, som først får sat en klemme på enden ved baby og hun får hurtigt fundet den anden ende også.
Endelig får jeg overskud til at kigge på vores lille pige som ligger på mit bryst. Jeg begynder at græde og kigger op på min kæreste og får frem hulket ”men hun ligner jo slet ikke en Lærke!” hele stuen griner, inklusiv mig selv!
Min kæreste og jeg er helt væk i hinanden og vores skønne lille datter. Vi opfanger slet ikke at vandet, som jeg stadig ligger i, er helt rødt. Jeg bliver meget kort efter hevet op af vandet og lagt op på briksen. Jeg bløder åbenbart rigtig meget og de skal hurtigt finde ud af hvad der er sket. De lader stadig min baby ligge ved mig, så jeg har fokus et andet sted. Hvilket jeg er rigtig glad for. Først skal jeg have født moderkagen og så kommer der en ordentlig skylle af blod igen. Pludselig mærker jeg et stik i låret og så brænder Det! ”Av for satan, hvad fanden laver Du!?” jordemoderen kigger på mig og siger ”vil du stoppe, du har lige født et barn!” nå Ja, godt ord igen….
Jeg får mine ben op i bøjlerne og to personer står og trykker mig helt ekstremt hårdt på maven for at få alt blodet ud. (Dagen efter er jeg fyldt med blå mærker, fra fingrende som trykkede mig på maven!) Sikke nogle skyller der kommer! Jeg får lagt et drop så jeg kan få noget væske. Jordemoderen får kigget på mig og der er heldigvis ikke sket noget, jeg har kun en lille indvendig rift som krævede 4 sting. Jeg mistede kun lige omkring en halv liter blod, det virkede bare som meget mere fordi det kom så hurtigt.
Der kom styr på det hele og hun blev vejet til 2910 g. og 49 cm. Og i dag hedder hun Lærke.
Indsendt af
Heidi Hansen
HH25
