Close
Log Ind Opret Bruger
Hindeløsning
facebook pinterest twitter

Hindeløsning

Avatar
2 marts 2021, 10:01 jordemodermalene

Hindeløsning

I slutningen af graviditeten kan tålmodigheden være ved at være brugt op, og kroppen kan føle sig godt og grundigt “færdig” med at være gravid – særligt hvis terminsdatoen er overskredet.

Går du blot og venter på den lille babys ankomst kan du overveje at få foretaget en hindeløsning, som er en naturlig og harmløs procedure der kan være med til at hjælpe fødslen på vej.

 

Hvad er en hindeløsning?

En hindeløsning er en metode hvor man hjælper kroppen lidt på vej, og det anses derfor for at være et led i igangsættelsen af en naturlig fødsel.

Omtrent en tredjedel af de kvinder der får foretaget en hindeløsning føder inden for et døgn, mens det for andre kan give fysiske gener såsom plukveer og/eller have ingen effekt overhovedet. Plukveerne er ikke forgæves, da de hjælper til med at klargøre kroppen til fødsel. Hvornår man får foretaget hindeløsningen er afgørende for succesen, men der er generelt set ingen garanti for at det lykkedes, det er blot med til at øge chancen for at fødslen sættes hurtigere i gang.

En forudsætning for at kunne foretage hindeløsningen er, at livmoderhalsen er begyndt at åbne sig. Det er en læge eller jordemoder der foretager proceduren, og det foregår ved at de fører en finger op gennem livmoderhalsen, og løsner fosterhinden fra livmodervæggen. Når hinden løsnes, frigives hormoner som hjælper til med at skubbe fødslen i gang. Det er hverken farligt for mor eller barn, men det kan give ubehag mens det står på og resultere i tegnblødning, murren, plukveer og vandafgang uden veer. For mange kvinder er det ikke nok med en enkelt hindeløsning og de får derfor lavet gentagende, f.eks. to dage i træk

 

Hvornår kan man få en hindeløsning?

Som vordende mor vil du typisk først få tilbudt en hindeløsning efter terminen, men inden en decideret igangsættelse. At få foretaget en hindeløsning før termin kan være “spildt arbejde”, da der på dette tidspunkt er større risiko for masser af ubehagelige plukveer uden en reel fødsel at se frem til. Derfor anbefales det først at få foretaget hindeløsningen efter termin.

 

Kan man gøre det selv?

Flere brugere på Min-mave har spekuleret i om man kan lave en hindeløsning på sig selv derhjemme, og disse debatindlæg kan findes i vores forum. Vi vil til enhver en tid anbefale, at man gør brug af fagpersonale når det kommer til graviditeten og den forestående fødsel, og der findes mange private jordemødre som kan foretage en hindeløsning – de er blot en Google-søgning væk.

Du kan herunder læse fødselsberetninger fra flere af vores brugere som alle har fået foretaget en hindeløsning: