Close
Log Ind Opret Bruger
Fødsel i vand – sådan foregår det
facebook pinterest twitter
*/ /*
*/ /*
*/ /*

Fødsel i vand – sådan foregår det

Avatar
18 november 2014, 13:14 sofiamanning
0
(0)

Sådan foregår en fødsel i vand for baby

Mange gravide drømmer om en fødsel i vand, og det er der mange gode grunde til.

Fødsel i vand er ikke noget særsyn på de danske fødeafdelinger, men det afhænger dog af det enkelte fødested og undertiden også af jordemoderens holdning til vandfødsler.

 

Hvem kan føde i vand?

Som udgangspunkt kan alle med en ukompliceret graviditet fra uge 37+0 til 42+0 føde i vand.

Jordemødre bliver ofte spurgt om, hvordan børnene trækker vejret under vandet når de er født.

Ved en normal forløbende fødsel tager dit barn først sit første åndedrag, når det kommer ud i luft.

Når børnene fødes under vand virker den såkaldte ”dykkerrefleks” og der er derfor god tid til at få barnet ”oven vande” efter fødslen. Indtil da får barnet ilt på samme måde som inde i livmoderen – altså gennem navlestrengen.

Læs også: Alt om tvillingefødsel

 

Babys oplevelse af fødsel i vandkar

Oftest ser det ud som om, at børnene nyder at blive født i vand.

Man kan næsten forestille sig badekarret som en slags ”penthouse-livmoder”, hvor børnene lige kan strække benene, inden de bliver konfronteret med den nye verden udenfor livmoderen.

Hvis man lægger mærke til det, kan man ofte se børnene lave en slags svømmebevægelser under vandet.

Man skal være opmærksom på, at en del børn vil tage lidt længere tid om at blive lyserøde efter fødsel i vand, end børn født på land. Det betyder dog ikke noget.

Se mere: Hør, hvad Jordemoderen siger om de positive fordele ved fødsel i vand og risiko for bristning

 

Fordele ved fødsel i vand

  • Det ca. 38° C grader varme vand virker smertelindrende, fordi det får din krop til at slappe af.
  • Du er relativ mobil når du er i vandet pga. den oppebærende effekt, og kan hurtigere ændre stilling, hvilket altid er gunstigt for dit barns nedtrængning gennem bækkenet.
  • Måske medvirker det varme vand til en øget blodcirkulation i dit mellemkød, som derved opnår øget elasticitet, hvilket er positivt ift. risikoen for bristninger.
  • Der er som regel tid til, at du selv kan tage dit barn op af vandet og være den allerførste til at hilse på det.

“Det virkede meget naturligt at føde i vand. For mig ville det have været mærkeligt at ligge på en hård madras. I vandet kunne jeg bevæge mig frit rundt – nærmest vægtløs – alt efter hvor jeg lå bedst”
Betina, 29 år

 

Det skal du ved vandfødsel

  • Have et lavement – det sørger for, at den nederste del af tarmen er tømt. Så mindsker du risikoen for, at fødslen bliver uhygiejnisk.
  • Være villig til hurtigt at komme op af fødekarret, hvis noget afviger fra det normale, og jordemoderen har brug for at få dig ”på land” for at undersøge situationen nærmere.
  • Gå op af fødekarret, når du skal tisse. Du kan komme ned igen i karret efter dit toiletbesøg.
  • De fleste fødesteder vil helst have dig op af badekarret og føde moderkagen på fødelejet.

 

Hvornår kan du ikke føde i vand?

  • Hvis du får konstateret grønt fostervand
  • Hvis dit blodtryk er for højt
  • Hvis du har feber – temperatur over 38° C grader
  • Hvis du vandafgang mere end 24 timer før, da dette giver øget risiko for infektion
  • Hvis du har brug for vestimulerende drop til at sætte fødslen i gang
  • Når du venter tvillinger
  • Hvis du føder før uge 37+0 eller efter uge 42+0

Skrevet af  Birgit Thalwitzer – jordemoder.dk

Hvordan vurderer du denne artikel?

0 / 5. 0

Skriv et svar

*/ /*
*/ /*