Quiz: Er din fødsel gået i gang?
Din terminsdato nærmer sig med hastige skridt, og du begynder for alvor at glæde dig til at din fødsel er gået i gang.
Men hvordan ved du egentligt at fødslen er gået i gang – og hvornår det bare er falsk alarm?
Det kan faktisk være svært at kende forskel, så hvis du er i tvivl, så tag denne quiz.
Selvfølgelig skal du altid kontakte lægen, hvis du er bekymret for noget. Hellere en gang for meget end for lidt.
#1 Regelmæssige veer
Du ligger i sengen og oplever stærke mavekramper, der kommer hyppigt i et fast mønster med fx 15 minutter imellem hver, og de går ikke over selvom du ligger dig anderledes.
Avvv! Din fødsel er gået i gang.
#2 Sammentrækning i livmoderen
Du er på arbejde, da du mærker en sammentrækkende bevægelse fra livmoderen. Det fortsætter i adskillige minutter, men så forsvinder det lige så hurtigt, som det kom.
Pokkers! Din fødsel er højst sandsynligt ikke gået i gang.
Læs også: Forskellen på plukveer og rigtige veer
#3 Stærke sammentrækninger
Du har haft stærke og stabile sammentrækninger i over en time, og pludseligt begynder de at komme hyppigere, med mindre end 5 minutter imellem.
Auch! Din fødsel er gået i gang.
#4 Plukveer der ikke bliver stærkere
Du ligger på sofaen og flyder, da du får den ene sammentrækning efter den anden, uden at de bliver stærkere, eller kommer oftere.
Din fødsel er højst sandsynligt ikke gået i gang.
#5 Har du tisset i bukserne… Eller?
Du føler dig våd imellem benene, og da du tjekker ser du en klar og lugtfri væske, der siver ud af dig. Og bliver ved med at sive ud af dig.
Ja! Din fødsel er gået i gang.
#6 Du er våd imellem benene…
Du føler dig våd dernede, men da du tjekker er væsken gullig og lugter af urin. Ups… Så skal der trænes bækkenbund.
Din fødsel er højst sandsynligt ikke gået i gang.
#7 Veer i ryggen – fødslen er gået igang?
Du har regelmæssige veer, der tiltager i styrke, men føler dem hovedsageligt i den nederste del af ryggen, i stedet for i maveregionen.
Din fødsel er gået i gang.
#8 Tyk udflåd med blodpletter
Du har tykkere udflåd end normalt, med enkelte blodpletter og du føler et øget pres på din blære. Det er tegnene på at din slimprop er løsnet.
Din fødsel er ved at gå i gang.