Close
Log Ind Opret Bruger
Den fulde guide til fødselsdepression hos forældre
facebook pinterest twitter

Den fulde guide til fødselsdepression hos forældre

Avatar
19 marts 2021, 14:48 judithholmsundhedsplej
fødselsdepression

Ifølge statistikken får ca. 10 % af alle fødende kvinder en fødselsdepression. Tallet kan imidlertid være meget højere, da det ikke er alle, der snakker med en sundhedsfaglig person om deres problemer.

Tiden efter fødslen, som ellers skulle være lykkelig og en periode hvor man kan nyde sin baby, bliver i stedet en kølig oplevelse. Moderen står med sit barn i armene og føler aldeles ingenting.

Selvom du i mange måneder har glædet dig til at få dit barn i armene, kan følelsen af at blive forælder være meget overvældende. Du er ikke alene, hvis du bliver overvældet af rollen som mor eller far.

Det er meget forskelligt, hvad nybagte forældre reagerer på, og hvordan de håndterer det, og det er vigtigt at pointere, at fødselsdepressioner kan ramme alle, både mænd og kvinder, men der er ofte mest fokus på kvinden. 

Nogle kan have haft en dejlig, problemfri graviditet og alligevel blive ramt af en fødselsdepression. Nogle gravide kan have oplevet ting før eller under graviditeten, der gør, at jordemoderen har været meget opmærksom på den gravides sindstilstand, under og efter fødslen.

Indhold i artiklen

Hvad er en fødselsdepression?

En depression efter en fødsel, kan diagnosticeres præcis som andre depressioner, men depressionen adskiller sig alligevel fra depressioner på andre tidspunkter i en kvindes liv. At blive mor er et enormt pres, som måske kan virke uoverskueligt, og derfor er det vigtigt altid at være ærlig omkring, hvordan du har det indeni.

Er der forskel på efterfødselsreaktion og fødselsdepression?

Langt de fleste reagerer på det at blive forældre og det er helt normalt, at en nybagt mor og far føler sig ekstra sårbare i månederne efter fødslen. Efterfødselsreaktioner er faktisk så normale, at de er forventelige.

Man kan have lettere til tårer, have svært ved at kontrollere sine følelser og generelt have store følelsesmæssige udsving. I nogle tilfælde kammer efterfødselsreaktionerne over og bliver til en reel depression.

Læs også Depression under og efter graviditet – kan det forebygges og behandles med fysisk aktivitet?

Fødselsdepression hos mænd

Mænd rammes også af fødselsdepressioner, men har ofte sværere ved at snakke om det, eller erkende problemet. 

Svend Aage Madsen, psykolog, ph.d. og klinisk specialist, har i flere år stået for forskningen i mænds mentale reaktioner på at blive fædre, og han fortæller, at selvom ca. 4.000 mænd hvert år får en fødselsdepression er det blot en ottendedel af dem, der rent faktisk får den fornødne hjælp. Det skyldes, at der mangler tilbud til mænd, der rammes af fødselsdepression – en diagnose og et tabu der ifølge Svend Aage Madsen hverken er anerkendt af samfundet eller sundhedsvæsenet.

Svend Aage Madsen forklarer, at trods en god viden om hvordan fødselsdepressioner opspores hos mænd, er der for få, der rent faktisk behandles. Simpelthen fordi der mangler behandlingstilbud.

Han bakkes op af ledende sundhedsplejerske, Anne Greiersen, der arbejder hos Sundhedshuset på Nørrebro i Københavns Kommune. Sundhedshuset hører til de få steder, der målrettet screener for fødselsdepressioner hos mænd og tilbyder behandling, hvis det er nødvendigt. Hun forklarer, at der er et stort behov for behandling, og ventetiden er derfor ca. tre måneder.

Mandlig fødselsdepression kan f.eks. komme til udtryk gennem vredesudbrud og aggressivitet, og vise sig ved at manden trækker sig væk fra sin familie. Det er derfor ofte en stor belastning for de pårørende, og det kan sagtens vare i flere måneder.

Ikke alene kan det være hårdt for parforholdet, men helt små børn kan også reagere på forældres fødselsdepression, f.eks. ved at få spise- og søvnproblemer, eller trække sig ind i sig selv, så det kan være svært at få øjenkontakt med barnet.

Hvad skyldes en fødselsdepression?

Årsagen til at nogle udvikler fødselsdepressioner er individuelle, og kan være en blanding af hormonelle, psykologiske og sociale problemer.

Under en graviditet og efter fødslen sker der en masse veldokumenterede forandringer i en kvindekrop, men der bliver ikke dokumenteret nær så meget om de personlighedsmæssige forandringer hos den kommende mor og far.

Som vordende forældre går man ind i en helt ny livsfase, men kan man forberede sig godt nok på den kolossale forandring, det er? Det kan man nok ikke, for det er individuelt, hvordan det påvirker os fysisk og psykisk, og man ved det først, når man selv har prøvet det.

Kvindekroppen skal pludselig bruges på en anden måde; amningen f.eks. – ja det er en naturlig ting, men derfor kan det godt føles lidt uvant at være madmaskine. I medierne fremhæves idealet for kvindekroppen stadig som værende den trænede krop, og dette ideal er praktisk talt umuligt at opretholde når alt går op i bleer, amning og i det hele taget baby. Det er bare ikke et naturligt kropsideal, og det må man særligt som (kommende) mor acceptere.



Barnet er i centrum

Som forælder har man ikke tid til at tage sig af sig selv som før. Psykisk ændrer ens prioriteringer sig. Den væsentligste forskel er, at centrum ikke mere er én selv, men barnet.

Barnets behov er dem, man mærker først – før sine egne. Begrebet ammehjerne er sådan set bare udtryk for dette skift i opmærksomhed. Når man har ammehjerne, er langt det meste af ens kapacitet optaget af barnet. Man vil typisk have svært ved at koncentrere sig om andet end denne lille person ret længe af gangen.

Man skal desuden omstille sig til at blive forælder. Og der findes nok få ting, der er så tabubelagte og idealiserede som dette. Frygten for at være ”en dårlig mor eller far” ligger dybt hos de fleste nybagte forældre.

En dårlig forælder – hvad vil det egentlig sige? Er det ikke sådan, at man altid gør sit bedste? Frygten for at få dette stigmatiserende stempel på sig, kan selvsagt være meget hæmmende for livsglæde og kreativitet, for man er konstant selvbevidst, ”gør jeg det nu godt nok”. En tur i supermarkedet kan f.eks. udvikle sig til et mareridt, fordi barnet skriger og man måske tænker, at alle de andre kunder går og fordømmer én.

Man skal huske på, at graviditet og fødsel dræner ens system for energi, og at man rent faktisk kan være træt helt ind i cellerne. Man er i underskud af energi, og kommer også nemt til at mangle vitaminer m.m. især hvis man ammer. Der er således rigtig mange faktorer i den første tid som mor (og far), og det kan være meget komplekst. Så måske er det ikke så mærkeligt, at det for nogle bliver så uoverskueligt, at de får et psykisk knæk, eller går ned på det.

Derfor kan det være hensigtsmæssigt at finde en middelvej når man kommunikerer til andre, så de forstår, at det er hårdt at blive forælder, men at baby har det godt.

Tegn på fødselsdepression

Mange kvinder føler sig følelsesmæssigt ustabile efter fødslen – som om følelserne sidder helt uden på huden. Mange føler også usikkerhed overfor moderrollen. Symptomerne på en fødselsdepression kan variere og forekomme i stærkere eller mildere grad. Men for 1 ud af 10 kvinder udvikler det sig til en klinisk depression, som kræver behandling.

Læge Poul Videbech beskriver symptomerne på fødselsdepression:

”Hun ikke kan føle glæde ved sit lille, nye barn, bebrejder sig selv, at hun ikke er en god nok mor, og er plaget af symptomer som dårlig appetit, samt problemer med at sove, selv når barnet ikke vækker hende. Hertil kan komme tanker om at gøre skade på barnet eller angstanfald.”

Liste over symptomer og tegn på fødselsdepression

Hjælp og behandling af fødselsdepression

Hvad gør man, når man fået en fødselsdepression? Først og fremmest kan man sætte ind med medicin og/eller psykologhjælp f.eks. i form af kognitiv terapi. Medicinen går i mælken, hvilket potentielt kan skade barnet, dette skal der selvfølgelig tages højde for inden man igangsætter behandlingen.

Kognitiv terapi har vist at have en rigtig god effekt for de fleste, så hvis du er gravid eller ammer, kan det være en ide at starte kun med kognitiv behandling, men snak altid med din læge om dette.

En ting er behandling med medicin og terapi, men at ens nære hjælper én og tager hensyn har en lige så vigtig betydning. Langt de fleste med efterfødselsdepression modtager ikke behandling, da det ofte går over i løbet af få måneder. Afhængig af fødselsdepressionens styrke kan hjælp og støtte fra pårørende ofte være nok, og ved en mild fødselsdepression kan man derved undgå videre lægelig indblanding. 

At blive forælder er et enormt pres, som måske kan virke uoverskueligt, og derfor er det vigtigt altid at være ærlig omkring, hvordan du har det indeni. Det er vigtigt, at man ikke stresser sig selv ved f.eks. at sætte for høje forventninger til sig selv. Lad derfor dine pårørende klare de ting, du ellers ville stresse over, og tillad dem at “beordre” dig til at tage pauser og små lure i løbet af dagen. Det er ikke kun barnet, der har brug for kærlighed, tryghed og omsorg. Det har man i høj grad også selv brug for som nybagt forælder. Man har brug for at få støtte, hjælp og aflastning. Det er også rart at få af vide, at man gør det godt, at man er en god mor og far – også når man er træt.