Close
Log Ind Opret Bruger
COVID-19: Graviditet og fødsel
facebook pinterest twitter

COVID-19: Graviditet og fødsel

Avatar
25 februar 2021, 14:14 jordemodermalene

corona fødsel danmark

Vi har samlet vigtig information til dig der er gravid, skal igennem en fødsel eller bare skal holde barsel under corona pandemien. For selvom vi er tæt på en afslutning er der stadig mange der vil lide under de restriktioner og forhold der er lavet på hospitalerne og rundt omkring i Danmark – og sikkert også længe endnu.

Gravide – Sådan forholder du dig

Først og fremmest så er du som gravid med i risikogruppen. Det er ikke påvist at gravide eller fosteret inde i maven skulle være i særlig risiko, men Sundhedsmyndighederne går nu alligevel ind og vurderer, at gravide er en risikogruppe. Vurderingen er lavet fordi gravide generelt er mere modtagelige overfor infektioner og man vil gerne beskytte både den gravide og barnet.
Der skal tages ekstra mange forholdsregler for de gravide i 3. og sidste trimester (fra uge 28). Det er fordi at der er lavet nogle enkelte studier udenfor Danmark hvor en øget forekomst af kejsersnit inden termin, på de patienter som bliver indlagt COVID-19 i 3. trimester, og børnene fødes derfor for tidligt.
Det anbefales derfor, at du som gravid arbejder hjemmefra og prøver, at undgå for meget kontakt med andre mennesker i dit sidste trimester.

Spørgsmål og svar:

Må jeg have min partner med til graviditetsundersøgelserne?

Til dine graviditetsundersøgelser må du gerne tage din partner med til undersøgelsen. I skal begge iføre jer mundbind eller visir.

Din fødsel – Sådan skal du og din partner forholde sig

Den 29. Oktober 2021 kom der regler om, at du og din partner skal bære mundbind når I opholder jer på hospitalet. I forbindelse med selve fødslen kan man lave en individuel aftale med personalet, da ingen kan føde og bære mundbind. Din partner skal altid have mund eller visir på.

Har du symptomer på COVID-19 så skal du kontakte din læge. Det er nemlig vigtigt at du ikke har hverken symptomer eller en positiv coronatest, når du skal føde.

Spørgsmål og svar:

Må jeg føde hjemme?

Du må gerne føde hjemme men vær opmærksom på ændringer i restriktionerne, da det før ikke har været muligt under corona.

Må jeg have min partner eller pårørende med til fødslen?

Du må gerne have din partner med til fødslen, såfremt han/hun er rask. Dvs der må ikke være blevet påvist COVID-19 eller have symptomer.
Fra den 9 November 2020 må du kun have én partner eller pårørende med til fødslen, undersøgelserne eller dit barselophold.
Det anbefales at du og din partner bære mundbind under fødslen, på det tidspunkter hvor I ikke kan overholde afstandskravet til personalet.
Det anbefales kraftigt, at i har en en plan A, B og C. Dvs hvis din partner pludselig får symptomer så hav en anden i baghånden som kan tage med, hvis du pludselig går i fødsel.

Må jeg få besøg efter min fødsel?

Du må kun have én pårørende omkring dig under dit ophold. Ingen med symptomer eller positiv test.

Skal mit barn og jeg testes for corona?

Du bliver testet inden du kommer ind til din fødsel. Din baby bliver kun testet hvis han/hun har symptomer på coronavirus.

Må jeg være sammen med mit barn efter fødsel?

Ja du må gerne være sammen med dit barn også selvom du er smittet med coronavirus

Må jeg amme dit barn?

Du må gerne amme dit barn, selvom du har corona. Det er ikke påvist, at være coronabakterier i din modermælk

Reglerne for dit hospital

Hold øje med netop det sted du skal føde. Der kan være forskel på hvilke restriktioner og regler de har. Ovenstående er bare et generelt billede af hvordan de fleste fødselsgange forholder sig til Coronaviruseen.

Artikler du måske finder interessant: