Close
Log Ind Opret Bruger
Barnets hoved sidder fast i bækkenet
facebook pinterest twitter

Barnets hoved sidder fast i bækkenet

Avatar
20 februar 2013, 15:26 contsite1

Barnets hovedet sidder fast i bækkenet

De fleste gravide der skal have deres første barn vil opleve at maven synker nogle uger før fødslen. Dette sker når barnets hoved sætter sig fast i bækkenet.

Når du som førstegangsfødende er omkring 36 uger henne i din graviditet – men det kan også sagtens ske både tidligere og senere i graviditeten, og for de fleste gør det inden fødslen – kan du opdage lige pludselig at din mave er sunket og at maven ligefrem har ændret form.

Det sker fordi den nederste del af livmoderen bliver blødgjort og udvidet, og dit barns hoved glider ned i dit bækken.

Som regel sker denne nedsynkning 2-4 uger før du begynder at få veer, men det er kun en tommelfingerregel og kun tiden vil vise om den også passer på dig.

Læs mere: Bliv klar til fødslen med en stærk bækken

 

Mange kvinder vil opdage denne nedsynkning ske efter en nat med mange plukkeveer, mens hvor det ved andre sker mere gradvist uden at de lægger mærke til det.

Du vil formentlig efter maven er sunket opdage at du også ikke længere har så meget halsbrand, at du har nemmere ved at trække vejret for første gang i meget lang tid, der er ikke er så stort et pres på dine ribben og måske føler du at der er mere plads til måltiderne i maven.

Til gengæld kan du så også opleve nogle negative ting ved at hovedet nu står fast. Der bliver et større pres på dit bækken og fordi dine led og sener slapper mere af kan det gøre dine bækkenknogler og din ryg mere ømme. Du vil sikkert også opleve at du oftere skal på toilettet, det sker fordi dit barns hoved trykker på din blære og dine tarme.

Når barnet presser ned på din bækkenbund, kan du kan også opleve skarpe jag og sammenpresningen af blodårerne i dit bækken kan også få dine fødder og ben til at hæve. At ligge på venstre side kan nogle gange tage noget af dette tryk.

Ved hver undersøgelse hos din jordemoder vil hun netop mærke efter om dit barns hoved står fast i dit bækken, da det bl.a. fortæller om hvordan du skal forholde dig hvis vandet går.

For nogle år siden blev de gravide rådet til at blive transporteret liggende til sygehuset, men sådan er det ikke længere.

Læs mere: Slimproppen løsner sig – Fødslen nærmer sig

 

Flergangsfødende

Er du flergangsfødende kan det være trælst at få beskeden fra jordemoderen :”Dit barns hoved står endnu ikke fast i dit bækken”. Men fortvivl ikke, som regel står barnets hoved parat over bækkenindgangen eller lige lidt ned i bækkenindgangen, og når du begynder at få veer vil barnets hoved trænge ned i bækkenet.
Skulle det mod alt forventning ikke ske indenfor noget tid og lægerne/jordemødrene vurderer at det slet ikke vil ske, vil du få lavet et kejsersnit, men hvis du tidligere har født normalt gennem skeden, er risikoen for at et kejsersnit bliver nødvendigt ikke særlig stor.

 

Mine egne erfaringer

Da jeg ventede vores 1. barn stod hovedet ikke fast da jeg var knap 38 uger henne i graviditeten. Jordemoderen der undersøgte mig kunne mærke det rokke i bækkenet. ca. 14 dage senere blev jeg undersøgt igen – dagen før min termin – og nu stod hovedet fast. Han blev født vaginalt – gennem skeden.

Da jeg ventede vores 2. barn stod hovedet ikke fast ved min sidste undersøgelse hos jordemoderen da jeg var næsten 39 uger henne i graviditeten, og først da jeg var ca. 10 cm åben, lå på fødebriksen og havde presseveer lykkedes det for min lille datter at komme ned i bækkenet.

Jordemødrene var begyndt at diskutere et akut kejsersnit. Jeg vil lige huske at fortælle at min datter er født som stjernekigger som oftest komplicerer fødslen. Hun blev født vaginalt – gennem skeden.

Og da jeg ventede vores 4. barn stod hovedet heller ikke fast da jeg blev undersøgt da jeg var 38 uger henne. Han blev født ved et planlagt kejsersnit.