Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 2+6 – Hvor tidligt kan man tage graviditetstest?
facebook pinterest twitter

Uge 2+6 – Hvor tidligt kan man tage graviditetstest?

Redaktionen
8 januar 2014, 07:39 Redaktionen

befrugtet kvinde overvejer hvor tidligt hun kan tage graviditetstest

Hvor tidligt du kan tage en graviditetstest, er meget forskellig fra kvinde til kvinde, fordi produktionen af HCG hormonet, som er det hormon, der måles på en graviditetstest, er meget forskellig.

Nogle kvinder kan bruge en graviditetstest allerede et par dage efter befrugtningen, mens andre første kan teste positiv i uge 5-6.

 

Graviditetstest og følsomhed

Alle de graviditetsteste, der bliver solgt i Danmark, er meget følsomme, og måler oftest graviditetshormonet HCG helt ned til 5-25 mIU/ml.

Det betyder, at en del gravide allerede meget tidligt i graviditeten kan finde ud af, om der rent faktisk er en lille spire i maven eller ej.

Indtil for nylig har graviditetsteste først virket fra den dag, du skulle have din menstruation, men nu er der kommet en ny test på markedet, som kan give dig et ordentligt svar allerede fra 8. dag efter befrugtningen.

Den måler HCG helt ned til 5mlU/ml, og er derfor langt mere følsom en andre teste.

Husk dog stadig at teste om morgenen, hvor din urin indeholder mest HCG.

 

Din blastocysts udvikling

Din blastocyst er nået frem til livmoderen, hvor den skal plantes – så langt væk fra fødselsvejen som muligt.

Den sætter sig fast i livmoderen ved hjælp af fingerlignende udviklere og et protein, som den har udviklet.

Blastocysten måler nu 0,1-0,3 mm i diameter, og tænk sig, at om ca. 37 uger vil længden på din baby være på omkring 50-52 cm.

Læs også: HCG – Graviditetshormonet, der stiger

 

Slimproppen dannes

Din livmoderhals udvider sig en anelse og bliver blødere. Derefter dannes noget sejt gennemsigtigt slim.

Slimet sidder som en prop i en flaske, og har derfor fået navnet slimprop – ret logisk må man sige.

Slimproppen vil sidde hele graviditeten og beskytte dit barn, så der ikke kommer bakterier op gennem skeden til barnet, som i værste fald kan skade det.

Slimproppen forsvinder først igen, få uger eller få dage inden du skal føde, og er et af de første tegn på, at fødslen snart går i gang.

 

Video: Hvor tidligt er graviditetstest positiv

Se en gravid, der har testet fra tidligt i graviditeten og hvordan hendes test ændrer sig, dag for dag.

 

Alle kvinders cyklus er forskellig, og denne kalender afspejler kun en gennemsnitlig cyklus på 28 dage. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, kontakt da egen læge.