Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 2+1 – Sædcelle og æg mødes = baby
facebook pinterest twitter

Uge 2+1 – Sædcelle og æg mødes = baby

Redaktionen
13 januar 2014, 07:18 Redaktionen

Kvinden bliver befrugtet på dag 15 i cyklus

I dag vil undfangelsen af din kommende søn eller datter højst sandsynligt ske! En heldig sædcelle vil vinde det store kapløb og befrugte ægget.

Sådan får du Projekt Baby kalenderen gratis på mail.

 

Sædcelle trænger ind i ægget

I det øjeblik sædcellerne når frem til ægget, kommer den næste styrkeprøve: Hvilken sædcelle har flest kræfter og dermed en god mulighed for at blive den eneste ene for ægget?

Hvis man ser på størrelsesforholdet, er forskellen enorm. Sædcellen er så uendelig lille i forhold til dens partner – ægget.

Læs også: HCG – graviditetshormonet, der stiger

 

Ægget er beklædt med en kraftig og hård skal, som er svær at trænge igennem. Men for at kunne befrugte ægget, er sædcellerne nødt til at forsøge at komme igennem denne skal og ind til æggets indre, hvor arvemassen ligger.

Sædcellerne begynder at opføre sig som små svingbor – halens piskende bevægelser driver sædcellens hoved rundt og rundt og rundt som et bor.

 

Sædcellen svømmer ind til DNA

Efter lidt tid er sædcellen, eller flere sædceller, trængt igennem skallen, men det er først i det øjeblik, en sædcelle kommer ind til æggets indre, at ægcellens væg ændrer sig, så ingen andre sædceller kan komme igennem.

Den vindende sædcelle er nu fundet.

Mindre end 5 minutter efter sædcellen er trængt ind i æggets indre, smelter ægcellen og sædcellens genetiske materialer sammen.

Dette specielle øjeblik kaldes for befrugtningen eller undfangelsen.

Køb billige graviditetsteste hos Babyplan

 

Zygoten dannes

Billedet viser æg- og sædcelle, som har fundet hinanden, og efterfølgende er smeltet sammen. Det befrugtede æg kaldes nu for en zygote. Du kan se de to cellekerner tæt på hinanden inde i midten.

Det lille befrugtede æg – zygoten – ligger i den yderste del af din æggeleder i lidt tid endnu.

 

Zygoten ægget og sædcellen er smeltet sammen for at blive til en baby

 

Det gule legeme

Når folliklen – ægblæren – brister og frigiver ægget, er din ægløsning sket, men folliklens rolle er endnu ikke afsluttet. Den har nemlig en afgørende funktion for at en evt. lille spire kan gå hen og blive til den baby, du ønsker dig.

Efter ægløsningen bliver folliklen lavet om til det såkaldte ”gule legeme”, som går i gang med at producere hormonet progesteron – også kaldet det graviditetsbevarende hormon.

Hvis det nu viser sig, at det lille æg – af en eller anden grund – ikke bliver befrugtet, vil det gule legeme skrumpe mere og mere ind og er gået helt til grunde omkring tidspunktet, hvor du får din menstruation.

Når ægget bliver befrugtet, vil det gule legeme til gengæld fortsætte med at lave progesteron, indtil moderkagen er klar til at tage over.

 

Video: Befrugtnignen i 3D

Se denne smukke video om, hvordan sædcellen trænger igennem ægget, og bliver til en blastocyste.

 

Alle kvinders cyklus er forskellig, og denne kalender afspejler kun en gennemsnitlig cyklus på 28 dage. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, kontakt da egen læge.