Close
Log Ind Opret Bruger
4. dag i cyklus – Får du ægløsning?
facebook pinterest twitter

4. dag i cyklus – Får du ægløsning?

Redaktionen
24 januar 2014, 06:43 Redaktionen

Kvinde undre sig over om hun får ægløsning, nu hvor hun er i gang med projekt baby

At finde sin ægløsning kan være nøglen til, at projekt baby bliver en succes. Derfor kan det være en god idé at holde nøje øje med den.

Har du en nogenlunde regelmæssig cyklus, der varer 23-35 dage, og ved hvornår du kan forvente din menstruation, så har du med stor sandsynlighed også ægløsning i langt de fleste måneder.

Du kan beregne din ægløsning ved hjælp af Min-Maves ægløsningsberegner.

 

Hvis ægløsningen udebliver

Ægløsningen kan sagtens udeblive 1-2 gange om året, uden at det har nogen betydning.

Derfor er der ingen grund til at gå i panik, hvis du ikke finder din ægløsning i denne måned.

Fortsæt med at prøve at finde ægløsningstidspunktet nogle måneder yderligere, og ser det ud som om mønstret gentager sig, kan du prøve at snakke med din læge.

Sådan får du Projekt Baby kalenderen gratis på mail.

 

 

Veninder, dates og dejlig sex

Mange ting kan påvirke cyklus, og hvornår ægløsningen sker. F.eks.

  • Stress
  • Frygten eller ønsket om at blive gravid
  • At man vejer enten for meget eller for lidt
  • Ferie
  • Og desværre meget meget mere.

Derfor er det vigtigt, at du under projekt baby sørger for at slappe af og have det sjovt.

Fyld din kalender med hyggelige venindeaftaler, kæresteaftener og selvfølgelig masser af dejlig sex.

Læs også: Sådan påvirker alderen kvinders fertilitet

 

FUN FACT: Kroppen sender besked om ægløsning

20 % af alle kvinder får en påmindelse fra deres krop om, at de har ægløsning. Som regel er det et jag af smerte eller en lille mavekrampe.

Nogle kvinder får også ømme bryster og øget udflåd.

 

Alle kvinders cyklus er forskellig, og denne kalender afspejler kun en gennemsnitlig cyklus på 28 dage. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, kontakt da egen læge.