Vælling giver overvægtige børn
Mange forældre erstatter i seksmåneders alderen nogle mælkemåltider med vælling, men det advarer forskerne nu imod, da det giver overvægtige børn.
Advarslen kommer på baggrund af et svensk forskningsprojekt, der viste at børn, som spiste vælling, havde et højere BMI både når de var 1 år og når de var 18 måneder, sammenlignet med børn, der spiste grød eller puré.
2.500 svenske børn var med i forsøget
Forskerne bag forsøget fulgte 2.500 svenske børn, som spiste vælling – babygrød rørt ud i modermælkserstatning.
Derudover registrerede forskerne forældrenes generelle holdning til deres babyers sundhed og fulgte op på børnene i otte år.
Lavtuddannede forældre giver deres børn vælling
Det viste sig at forældre med lavere indkomst og uddannelse ammede i kortere tid, samt gav deres børn vælling og modermælkserstatning.
”For at forhindre overvægt og fedme må sundhedspersonalet gøre en indsats allerede i barnets første leveår,” konkluderer Gerd Almqvist-Tangen, som har studeret brug af vælling i sin doktorgradsafhandling ved Salgrenska akademiet, Universitetet i Göteborg.
”Hvis barnet skal have en normal vækst, skal gode madvaner etableres allerede i fosterstadiet og det første leveår,” skriver hun.
Læs her: de 10 officielle kostråd
Giv ikke flydende fast kost
Forskerne bag forsøget anbefaler at man helt undlader at give sin baby vælling, eller man i stedet vælger at give dem grød.
”Hvis forældre giver barnet vælling, bør de undgå at bruge sutteflaske efter etårsalderen og i stedet tilbyde vælling fra et krus,” siger Gerd Almqvist-Tangen, der også arbejder med børnesundhed i Halland-regionen.
Svenskerne spiser oftere vælling
Ifølge Henriette Øien, der er afdelingsleder i sundhedsstyrelsen, så er der større tradition for at give svenske børn vælling, end danske børn.
Vælling står heller ikke som en del af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, om kost til spædbørn.
Kilde: videnskab.dk