Close
Log Ind Opret Bruger
Sundhedsstyrelsen anbefaler: Tun og graviditet
facebook pinterest twitter

Sundhedsstyrelsen anbefaler: Tun og graviditet

Avatar
26 april 2022, 13:53 DIætistHuset
0
(0)

 

Du kan som udgangspunkt trygt spise de fleste typer af fisk og fiskepålæg når du er gravid. Dog er der nogle typer af fisk og fiskepålæg, som du bør begrænse eller undgå under din graviditet. 

 

Gravide anbefales ikke at spise frisk tun

Vores verdenshave bliver mere og mere forurenede, og det har desværre den konsekvens, at der ophobes bl.a. kviksølv i fisk. 

Kviksølv er et giftigt tungmetal, og skal begrænses når du er gravid, da det påvirker fosterets udvikling af hjernen. 

Kviksølv i tun er et resultat af tunens placering i fødekæden. Tun er en rovfisk, som spiser andre mindre fisk. Disse andre fisk kan have kviksølv ophobet i sig, og når tunfisken spiser dem, ender småfiskenes ophobede tungmetaller i tunens fedtdepoter. 

Du kan undgå at indtage for meget kviksølv under graviditeten ved at følge anbefalingerne:

  • Spis max. 1 dåse tun om ugen.
  • Undgå at spise dåser med hvid tun og albacore tun. 

 

Fiskelisten 

Fordelene ved at spise fisk er langt større end ulemperne, og derfor anbefales det, at gravide spiser fisk til mindst to hovedmåltider om ugen og gerne som pålæg flere gange om ugen. Fisk bidrager med bl.a. omega-3 fedtsyrer, jod, selen og D-vitamin, som gavner fosterets udvikling. 

Du anbefales at spise forskellige typer af fisk, fordi det mindsker risikoen for at indtage for meget tungmetal.

Under graviditeten må du gerne spise rødspætter, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild og makrel.

Fødevarestyrelsen holder opsyn med opdrættet fisk, og derfor må du også gerne spise opdrættet fisk. 

Under graviditeten bør du undgå tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk, rokke, haj og torskelever. 

Desuden anbefales du under graviditeten, at holde igen med røget fisk, og kun spise røget og gravad fisk som er frisk. Det er for at undgå listeria. 

 

Laks

Under din graviditet anbefales du, at undgå laks fra Østersøen, da der kan være et forhøjet indhold af tungmetallet dioxin i disse laks. Dioxin kan påvirke fosterets udvikling, immunforsvaret og forplantningsevnen. 

Vilde laks fra større åbne havområder har et lavere indhold af dioxin. Derfor er okay at spise dem under din graviditet

 

Skaldyr

Cadmium er også et tungmetal, som du bør undgå under graviditeten. Det kan findes i rejer og krabber. 

Rejers indvolde kan have ophobet meget cadmium, og derfor er det vigtigt, at du renser pil selv-rejer grundigt inden de spises. 

Brunt krabbekød kan indeholde cadmium, og derfor anbefales du kun at spise det lyse krabbekød. 

 

Sushi 

Sushi kan være en udmærket kilde til fisk i din graviditet, og du bør ikke være bekymret i Danmark, hvis sushileverandørerne overholder de krav som de skal. 

Lovgivningen i Danmark stiller krav om, at fisk til sushi skal fryses ned til -20 grader i mindst 24 timer. Dette krav gør, at eventuelle parasitter dræbes. 

I andre lande kan kravene være mindre strikse, og her skal du være opmærksom på mulige bakterier og parasitter, da det kan gøre dig og dit foster syge. 

Det anbefales at du vælger sushi uden tun, da det ofte vil være lavet af større tunfisk, som indeholder en større mængde tungmetaller. 

 

Anbefalinger for børn fra Sundhedsstyrelsen

 

  • Børn under 3 år bør undgå at spise tun på dåse. 

Årsagen er, at børn under 3 år udvikler deres hjerne meget og er ekstra følsomme i den aldersgruppe. Derfor vil selv et lille indtag af dåsetun kunne påvirke udviklingen. 

  • Børn fra 3-14 år anbefales max. at spise 1 dåse tun om ugen, og undlade at spise udskæringer fra store fisk. 

 

Kilder: Fødevarestyrelsen 2022 og Landbrug & Fødevarer -www.2gangeomugen.dk

Kilde og forfatter: Diætisthuset

Hvordan vurderer du denne artikel?

0 / 5. 0

Ét svar til “Sundhedsstyrelsen anbefaler: Tun og graviditet”

  1. Avatar 20bet siger:

    Your article gave me a lot of inspiration, I hope you can explain your point of view in more detail, because I have some doubts, thank you.

Skriv et svar