Close
Log Ind Opret Bruger
Min Mave – født på ny
facebook pinterest twitter

Min Mave – født på ny

admin
31 marts 2021, 10:49 admin

I det forgangne år har Min-Mave universet været på en større rejse. En rejse som betyder, at websitet du kender så godt, er blevet født på ny. I 2019 skiftede Min-Mave ejerskab, og i fronten står nu Julie Lacoppidan sammen med et hold af eksperter, der alle brænder for at gøre Min-Mave til den bedste version det kan være, for de mange fantastiske brugere. 

Nyt design, samme Mave

Bag Min-Mave.dk står et hold af stærke kvinder, som alle har det til fælles, at de brænder for at udvikle og forbedre oplevelsen på Min-Mave. Ambitionen har været, at gøre hjemmesiden endnu bedre, hurtigere og klogere.

Der er derfor blevet knoklet i månedsvis for at skabe et nyt, men stadig velkendt, baby univers for jer, der dagligt bruger hjemmesiden. Som du måske allerede har lagt mærke til, er der kommet et nyt logo, og hjemmesidens udseende ser lidt anderledes ud. Men der er sket endnu mere bag gardinerne, som man ikke umiddelbart lægger mærke til. Vi håber, du vil kunne mærke forbedringerne i din daglige gang, her på siden.

Hurtigere og nemmere hjemmeside

Min-Maves formål er stadig hvad det altid har været: at du som forælder kan finde informationer og få svar på alle de spørgsmål, der måtte røre på sig i din families hverdag. Det gælder uanset om du er i din første graviditet eller fjerde – spørgsmålene vil altid dukke op, og vi har nu gjort det endnu nemmere for dig, at finde svar på de ting du søger.

Nye og forbedrede artikler fra fageksperter

Min-Mave er ingenting uden vores mange fantastiske medlemmer, og det er vigtigt for os, at vores medlemmer får den absolut bedste viden. Vi har derfor arbejdet på at gøre vores indhold endnu bedre, med hjælp fra fagpersoner heriblandt sundhedsplejersker, jordemødre, læger og andre eksperter inden for sundhed.

Sammen står vi stærkere


Kontakt redaktionen hvis du har nogen spørgsmål

Sammenhold og søsterånd er noget af det, der gør Min-Mave til et helt specielt sted. For os er det derfor vigtigt, at vores forum fungerer og at den gode tone overholdes blandt alle brugere. Oplever du problemer på vores hjemmeside er du altid velkommen til at kontakte redaktionen, som sidder klar til at besvare dine spørgsmål og eventuelle problemstillinger du måtte møde på. 

Læs noget af vores opdateret indhold

Kærlig hilsen

Julie & resten af Team Min-Mave.dk