Close
Log Ind Opret Bruger
Nissen flytter ind: Find de 20 bedste nissedrillerier
facebook pinterest twitter

Nissen flytter ind: Find de 20 bedste nissedrillerier

Julie - Min-Mave.dk
14 november 2022, 09:04 Julie - Min-Mave.dk

nissen flytter ind

 

Det er snart 1. december og hjemme hos os flytter nissen snart ind, men er du ligesom vi var, lidt tom for nissedril-idéeer, så har vi samlet de mest overskuelige og nemme eksempler på gode nissedrillerier. 

December betyder jul, sne, gaver og nisser. Nissen flytter ind hos mange familier, men det er ikke alle der har tiden eller overskuddet til at finde på spas og løjer, som nissen kan finde på at lave hjemme i huset eller i lejligheden. Det kræver som reelt lidt tid og overskud fra forældrene, men det er dog en rigtig hyggelig jule-aktivitet for hele familien og vi har lavet en liste over meget nemme, billige og overskuelige nissedrillerier.. 

Det er dejligt når både voksne og børn bruger deres fantasi, og det får I rig mulighed for når nissen flytter ind. 

Er du en af dem som har besluttet dig for, at sætte gang i nissedrillerierne derhjemme, så læs med her, for vi har lavet en liste over meget nemme, billige og overskuelige nissedrillerier.

 

Historien om nissen

Herhjemme startede vi nisseforberedelserne tidligt. Det behøver ikke, at koste noget men vi har talt meget om nissen. Historien er, at nissen Fjumse flytter ind hvert år hjemme hos os og vi har lovet julemanden, at vi passer på ham og det gør vi.

Han driller mor og far, og  finder på de mærkeligste løjer, men vi har aldrig set ham. Han bor bag en lille dør i væggen og kommer kun ud, når vi ikke er hjemme eller sover. Han er på størrelse med en pære og går kun i hvid og rødt nissetøj. Selvom han driller mor og far rigtig meget, så elsker han også at give gaver til børnene i hjemmet, så hver dag ligger han en lille gave i børnenes julestrømpe. 

Læs også: Tips og tricks til babys første jul

 

Redskabsliste:

Alt det du ikke har, kan du få hos supermarkedet (vi har købt alt i Føtex)

  • Frugtfarve 
  • Tape 
  • Figenstænger
  • Grødris eller ris
  • Kanel eller karry
  • Mel eller kartoffel mel
  • Julestokke
  • Risengrød

 

20 gode og nemme idéer til nissedrillerier:

  • Pynt dit barns værelsesdør med julepynt dagen før den 1 december og giv skylden på, at nissen nu må være flyttet ind.
  • Byt kalenderlyset ud med en gulerød
  • Gem fjernbetjening, telefon, legetøj.
  • Put konfetti ind i godnatbøgerne, og når de åbnes, drysser der konfetti ud.
  • Bind skoene sammen i garderoben.
  • Tape pakkekalender gaver eller bare julegaverne op i loftet.
  • Put neglelak på far eller børn om natten.
  • Tegn overskæg på far/mor og børn når de sover. Når de vågner har de fået overskæg.
  • Lav en lille nisselort af figenstang og læg den på toiletsædet.
  • Put et par legoklodser eller andet mindre legetøj ned i havregrynene
  • Hæld grødris eller bare ris i skoene.
  • Farv mælken med frugtfarve.
  • Hæng sutterne op i lampen.
  • Hæld kanel i fars kaffe, så far ikke ser det.
  • Lav nisse-fodspor på gulv og bord med dine fingre. Brug mel eller kartoffelmel.
  • Tag bidder af rugbrødsmaderne i weekenden.
  • Stil risengrød ved siden af nissedøren og næste morgen er det spist.
  • “Tag” nissen med ud og handle, og lad der snige sig lækre ting med hjem. 
  • Plant magiske frø i en lille krukke sammen med dit barn og dagen efter er der vokset julestokke frem.
  • Lav en lille nissefælde sammen med dit barn. Fyld en skål med noget nissen kan lide og drys mel omkring skålen. Når børnene sover laver du fodspor i melen og tømmer det der var i skålen eller bytter der ud med noget andet.

Rigtig god fornøjelse og god jul!