Close
Log Ind Opret Bruger
OctoberNine – Ni måneder
facebook pinterest twitter

OctoberNine – Ni måneder

Redaktionen
13 juli 2015, 07:37 Redaktionen

Oscar fylder 9 måneder

I morgen fylder Oskar 9 måneder, og som enhver anden forælder synes jeg, at tiden er fløjet afsted.

Et af de øjeblikke, der stadig står helt klart for mig, er det øjeblik han kom til verden.

Det var det mest fantastiske, og jeg tænker på det næsten dagligt, så mindet bliver ved med at stå knivskarpt i min hukommelse, der desværre ikke altid er så god, som jeg ville ønske den var.

Min graviditet var nem. Ingen komplikationer, morgenkvalme eller højrisikoer, og alligevel var jeg fyldt med bekymringer. Særligt i starten.

Jeg var vildt bange for scanningerne, og frygtede sådan at der skulle være noget galt med vores lille baby i min mave.

Efter 20 ugers scanningen kunne jeg heldigvis slappe mere af, og endelig begynde at nyde at være gravid. Og efter uge 32, hvor jeg fik den sidste scanning, der viste at Oskar havde vendt sig, og jeg derfor ikke skulle ud i et kejsersnit, hvilket jeg ikke havde lyst til, slap jeg endelig min sidste frygt.

Hvordan man tackler en graviditet er som nord og syd. Jeg har veninder, der under deres graviditeter aldrig skænkede det en tanke, at noget kunne gå galt, og andre veninder, der betalte for ekstra scanninger og købte baby hjerte lyttere for at føle sig mere trygge.

Selve fødslen var jeg derimod aldrig bange for, og jeg tænkte hele tiden, at det nok skulle gå.

Min jordemoder sagde til mig, at jeg skulle se på det som et marathon.

Når veerne først går i gang er der ingen vej tilbage, og man skal være fokuseret, koncentrere sig om sit åndedræt og bruge en helt enorm stor mængde energi og krafter på at komme i mål. Og det tror jeg er en ret god indstilling at have til fødslen. Og hvis man frygter at skulle føde kan det være værd lige at huske på, hvor mange kvinder der dagligt føder rundt om i verden og har gjort det i tusinder af år.

Men ni måneder er gået, og der er fuld fart på Oskar. Han kravlede, da han var syv måneder, og kan nu også næsten stå af sig selv. Og så har han fået sine første seks tænder.

Han er en glad lille vildbasse, der sjældent sidder stille, og som er helt klar på at komme i vuggestue, så kryds fingre for, at han snart bliver tilbudt en plads.

Libero klubben kan du finde en masse gode emner, og dele tips or erfaringer med andre gravide eller nybagte mødre (og fædre). Noget jeg selv benyttede mig en hel del af i min graviditet. For selvom ekspert-tips er gode, er der intet så godt som at vide, at andre går med de samme tanker.

Jeg hedder ,maria og blogger her på Min-Mave