Close
Log Ind Opret Bruger
DEN FØRSTE TID – OctoberNine
facebook pinterest twitter

DEN FØRSTE TID – OctoberNine

Redaktionen
18 september 2015, 11:42 Redaktionen

Den første tid er skøn og vild med baby

En af mine bedste veninder blev mor til den smukkeste lille pige den anden dag, og vi tog forbi hospitalet i går for at se det lille nye liv. Det var selvsagt virkelig rørende, og fik mig selvfølgelig til at tænke på dengang Oskar kom til verden for snart 11 måneder siden, og de første dage derefter.

Oskar blev født en mandag morgen i London efter en smertefuld og lang kamp (sådan er alle fødsler nok), og øjeblikket, hvor han skrigende blev lagt op på mit bryst står stadig helt klart. Der går faktisk ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på det. Pludselig var han der, og mit (og min mands) liv var for altid forandret. Mange timers kamp og smerte blev hurtigt afløst af ren lykke. En lykke og kærlighed, der er helt ubeskrivelig.

Jeg sov ikke den første nat. Min mand var nødt til at tage hjem om aftenen og kigge til vores to små hunde, og kom først tilbage næste morgen. Og jeg kan huske jeg ikke turde falde i søvn af frygt for, at der skulle ske noget med Oskar. Jeg lå bare og kiggede på ham, og holdte om ham. Det lille liv, som jeg nu kunne kalde for min søn.

Vi blev udskrevet allerede dagen efter, og det var så skønt endelig at komme hjem med ham. Og at få et varmt og meget tiltrængt bad. Den første tid var overvældende – og fyldt med besøg. Faktisk havde vi i løbet af den første måned besøg fra Danmark i hele 18 dage. Jeg (og Oskar) brugte meget af tiden på at hvile os, mens min mand jonglerede mellem at være både far, mand og vært, og jeg ved helt ærligt ikke, hvordan han fandt kræfter til det. Da min fantastiske bonus-svigermor inkl. svigerfar kom på besøg efter et par uger og overtog madlavningen jublede vi begge. En umiddelbart lille ting i hverdagen var den største hjælp.

Søvn er der ikke meget af (heller ikke for far), og underlivet heler jo desværre ikke på en dag. Men det er næsten glemt i dag, hvor de bedste øjeblikke stadig står helt klart i min erindring, mens de mere udfordrende stunder viskes mere og mere ud.

Næsten 11 måneder er gået, og Oskar er pludselig en ret stor baby ved siden af en lille nyfødt, der bruger det meste af tiden på at sove og spise. Han er i fuld gang med at erobre verden, og hans nyeste trick er at kravle op og ned af sofaen og sofabordet.

I går var han også pludselig kravlet op på en stol og videre op på spisebordet, og der er ikke mange centimeter til han kan åbne køkkenskabe nu. I Libero-klubben fandt jeg en artikel med en masse gode tips og råd til et børnesikret hjem, og det er vist ved at være på tide, at vi får kigget grundigt på tjeklisten. Jeg har allerede fundet ud af, at en af de planter, der pynter så fint på altanen, er ret så giftig.

Jeg hedder ,maria og blogger her på Min-Mave