Close
Log Ind Opret Bruger
Madguide – Hvad må baby spise og hvornår?
facebook pinterest twitter

Madguide – Hvad må baby spise og hvornår?

Avatar
22 januar 2020, 12:34 ryan

hvad må baby spise

Det er så spændende og sjovt og gå at forberede din babys allerførste rigtige måltider efter at barnets første fire levemåneder er passeret.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man fuldammer sit barn, indtil barnet er 6 måneder gammelt. Delvis amning anbefales til barnet er 12 måneder. Hvis barnet virker klar til at få mad udover amning eller flaske ved 4-5 måneders alderen, så kan du godt begynde så småt. Rådfør dig altid med din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl!

 

4-5 måneders alderen

God starter mad for din baby kan enten være hjemmelavet eller “pulvergrød”. Mange producenter laver rigtig fine grødprodukter, der blot skal opblandes med vand. Dette er praktisk i starten, da din baby ikke spiser så meget til at begynde med. Hvis du laver maden selv kan du begynde med følgende:

Amning eller flaske

Grød bestående af:

Majsmel
Hirsemel
Boghvedemel

Alle tre er super velegnet til den første grød, da de er milde og cremet i konsistensen
Når din baby har vænnet sig til det bløde grød, kan du så stille introducere f.eks hirseflager og havregryn, som giver mere konsistens,

 

Grøntsagsmos

Kartoffel, som “basis”.
Varier kartoffelmosen med andre kogte og derefter moste grøntsager. Det kan f.eks. være:

Broccoli
Gulerod
Squash
Blomkål

Det er godt at give barnet så mange smagsindtryk som muligt.

Frugtmos

Lav frugtmos af enten friske eller kogte frugter. Nedenstående frugter er milde i smagen og gode at starte med:

Fersken
Banan
Pære
Æble

 

Det er selvfølgelig vigtigt at rense både grøntager og frugter godt inden at de bliver serveret for baby. Vis også din baby, at du selv kan lide maden! Hav gerne barnet på skødet, så det bliver en hyggelig og tryg oplevelse fra start af.

 

Læs vores store opskriftskatalog og bliv inspireret

 

 

6-8 måneders alderen

Er I ikke startet med at spise mad endnu, så er det på tide at begynde. Barnet kan nu ikke dækkes af din mælk eller flaske, da det har brug for de næringsstoffer, som er i mad.

Amning eller flaske

Masser af grød
Øllebrød
Havregrød
Fuldkornsgrød 

Alle er mættende og har mange gode fibre og næringsstoffer, som bidrager til en god og velfungerende mave.

Al slags frugt

Mos frugten i starten og begynd så småt at servere små stykker udskåren frugt, som barnet ikke kan få galt i halsen. F.eks. banan og friske bær. HUSK! Hvis du giver vindruer, at skære vindruen over på langs. Se billedet herunder.

vindruer til babyer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kartofler og grøntsager

Varier gerne mellem en masse forskellige grøntsager. Kartofler er som sagt en super god basis, som du kan bygge på.

Indmad

Dit barn må gerne få indmad i form af f.eks. leverpostej et par gange om ugen.

Fisk

Når dit barn er fyldt seks måneder er det vigtigt at det får fisk et par gange om ugen. Vælg gerne både de fede fisk som laks og torsk og de magre fisk, som rødspætte, laks, torsk og torskerogn. Giv ikke dit barn rovfisk, da det kan indeholde for store mængder kviksølv.

Kød

Det er vigtigt, at dit barn får kød eller fisk hver dag. Vælg kød som oksekød, kalvekød, svin, lam og fjerkræ. Sørg altid for at kødet er ordentligt tilberedt, så det ikke er råt.

 

9-12 måneders alderen

Dit barn kan nu stort set spise alt det, som resten af familien spiser. Det er stadig en god idé, at give barnet flere former for grød, da det mætter godt og er fyldt med gode næringsstoffer.

Grøntsager og kartofler hver dag

Rugbrød og franskbrød uden hele kerner

Fisk to gange om ugen

Kød hver dag i form af pålæg og til hovedretten

 

D-dråber

Fra din baby er to uger gammel til det fylder to år, er det vigtigt at barnet får tildelt den rette mængde d-dråber hver dag. Dette skyldes, at d-vitamin er nødvendig for barnets vækst og knogledannelse. Du kan købe d-dråber i supermarkeder og på apoteket.