4. December
Nisselandskaber er fine og nemme at lave, både for store og små og man kan bruge alt hvad man har lyst til. Hjemme hos os pryder biler, angry birds og superhelte også nisselandskabet.
Selve landskabet laver du ved at lægge bomuldsvat eller et hvidt vattæppe ud på en flade, fx i vindueskarmen eller et lille bord.
Varier landskabet ved at lægge skåle under vattet, der hvor der skal være bakker og spejle, der hvor der skal være små søer.
Derefter placerer du små huse, figurer, træer eller hvad I nu har, rundt omkring på den hvide vatsne.
Hvis I ikke har nisser, så kan I nemt lave nogle piberensernisser:
Piberenser nisser – det skal du bruge
- Røde piberensere
- Lim og saks
- Hvidt papir
- En pose vat
- Evt. glimmer, små huse, grankogler, juletræer, spejl til at lave skøjtesø eller hvad du nu har liggende.
Sådan laver du nisser:
#1 Fold den røde piberenser på midten, og sno den øverste halvdel, hvor du har bukket.
#2 Spred de to nederste ender, og buk fødder.
#3 Tag en rød piberenser mere og del den i to. Bind den halve piberenser om midten, ca. der, hvor armene sidder.
#4 Tag en lille firkant papir, og tegn et ansigt på det. Klip det ud og lim det fast på hovedet.
#5 Gentag indtil du har alle de nisser, du vil have i dit landskab.
Sådan laver du julelandskab:
#1 Læg vattet ud på en bakke eller fad.
#2 Brug små skåle eller andet under vattet til at lave bakker og varieret landskab
#3 Spray med glimmer og dekorér med huse, juletræer, spejle osv.
Baby ris(en)grød
Din baby (4+ mdr) skal selvfølgelig ikke snydes for julehygge og risengrød, så her er en opskrift på babyvenlig ris(en)grød.