1. december – Trylledej & Fodaftryk
Et hånd- eller fodaftryk af trylledej er en fantastisk gaveidé til bedsteforældrene eller oldeforældrene, og så er det en hyggelig ting, I kan lave sammen.
Opskrift på trylledej (nok til 1 fod og 1 hånd):
2 kopper fint salt (ikke groft salt, da det giver et ujævnt aftryk)
4 kopper hvedemel
2 kop lunkent vand
2 spsk. olie
Tip: Hvis du ønsker en blødere trylledej, kan du tilsætte endnu mere salt.
Sådan gør du:
#1 Opløs saltet i vandet, og tilsæt derefter olie og mel.
#2 Ælt dejen i ca. 10 minutter til den er blød og jævn. Lad gerne dit barn hjælpe. Det sviner, men det er nemt at støvsuge, når det er tørret.
#3 Del dejen i 2 og rul hvert stykke ud til en flad pandekage, der er ca. 3 cm. høj og en del større end en hånd/fod.
#4 Lav aftrykket af hånden og foden, men pas på, at det ikke bliver for dybt. Hånden skal ikke trykkes længere ned, end den er tyk, men det skal være så man tydeligt kan se aftrykket med alle fingrene.
#5 Bag aftrykket i en forvarmet ovn ved 75°C, 100°C og 125°C grader. 1 time på hvert niveau
#6 køl aftrykket ned.
Tips til trylledejsaftryk:
#1 Tilsæt frugtfarve, så bliver dejen farvet.
#2 Dekorér de færdige aftryk med fx akrylmaling
#3 Hæld flydende gips i trylledejssaftrykkene for at lave gipsaftryk.
#4 Dekorér de færdige trylledejsaftryk med lak, for en fin overflade.
Send os billeder af jeres fine aftryk! 🙂
Hvis du vil dele dine aftryk med os, så send et billede af dem til [email protected]
Jeres fodaftryk
Indsendt af Stephanie.
Håndaftryk indsendt af Christine.